{"id":51,"date":"2025-04-24T08:02:59","date_gmt":"2025-04-24T08:02:59","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/?p=51"},"modified":"2025-04-24T08:02:59","modified_gmt":"2025-04-24T08:02:59","slug":"online-radikalisering-telegram-som-liminal-kooridor","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/?p=51","title":{"rendered":"Online radikalisering &#8211; Telegram som liminal kooridor"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&nbsp;<strong>Abstract<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Telegram som digitalt overgangsrum: En ritualteoretisk analyse af radikalisering i det ekstreme h\u00f8jre<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne artikel unders\u00f8ger, hvordan digital radikalisering i det ekstreme h\u00f8jre kan forst\u00e5s som en rituel og liminal proces. Med udgangspunkt i Feuerkrieg Division (FKD) og kommunikations-platformen Telegram analyserer jeg, hvordan digitale f\u00e6llesskaber bliver struktureret omkring overgangsritualer, kognitiv transformation og kollektiv identitetsskabelse. Analysen tager afs\u00e6t i Maurice Blochs teori om ritual og t\u00e6nkning, Victor Turners begreb om liminalitet og communitas samt \u00c9mile Durkheims forst\u00e5else af kollektive ritualers sociale kraft. Artiklen argumenterer for, at radikalisering i online f\u00e6llesskaber ikke blot er ideologisk p\u00e5virkning, men en dybtg\u00e5ende affektiv og rituel omformning af individets selvforst\u00e5else og tilh\u00f8rsforhold.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Indledning<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Radikalisering i digitale f\u00e6llesskaber er ikke l\u00e6ngere et marginalt f\u00e6nomen. S\u00e6rligt h\u00f8jreekstreme grupper har fundet en frugtbar grobund i lukkede, symbolske og affektivt st\u00e6rke netv\u00e6rk, hvor ekstrem ideologi kobles med f\u00f8lelse af f\u00e6llesskab og form\u00e5l. Denne artikel unders\u00f8ger, hvordan s\u00e5danne milj\u00f8er fungerer som overgangsrum, hvor individer gennemg\u00e5r en rituel transformation fra marginaliserede brugere til radikaliserede aktivister. Med Telegram som case og Feuerkrieg Division (FKD) som empirisk eksempel, sp\u00f8rger artiklen: Hvordan fungerer digitale f\u00e6llesskaber som ritualiserede rum for radikalisering? Og hvilke teoretiske v\u00e6rkt\u00f8jer kan hj\u00e6lpe os med at forst\u00e5 denne proces som andet og mere end ideologisk p\u00e5virkning?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Teoretisk ramme: Ritual, transformation og f\u00e6llesskab<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tre teoretiske optikker danner artiklens analytiske fundament:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Maurice Bloch<\/strong> (2012) anskuer ritualer som kognitive mekanismer, der skaber ideologisk modtagelighed. N\u00e5r ritualer suspenderer analytisk t\u00e6nkning og skaber emotionel resonans, muligg\u00f8r de kognitiv transformation. Dette er s\u00e6rligt relevant i digitale f\u00e6llesskaber, hvor memes, sprogbrug og gentagelse skaber en alternativ forst\u00e5elsesramme.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Victor Turner<\/strong> (1969) udvikler van Genneps (1909) model for rites de passage og fremh\u00e6ver liminalitet som en tilstand af normopl\u00f8sning og \u00e5benhed for forandring. Radikalisering kan l\u00e6ses som en liminal fase, hvor individet ikke l\u00e6ngere er en del af mainstream-samfundet, men endnu ikke fuldt indlemmet i et ekstremistisk f\u00e6llesskab. Denne fase muligg\u00f8r skabelsen af communitas \u2013 et st\u00e6rkt oplevet f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>\u00c9mile Durkheim<\/strong> ([1912] 1995) ser kollektive ritualer som n\u00f8glen til at forst\u00e5 social integration og konstruktionen af det hellige. I ekstremistiske f\u00e6llesskaber bliver bestemte personer, fort\u00e6llinger og handlinger helliggjorte og reproduceret gennem digitale ritualer, hvilket skaber moral og identitet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Metode<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Artiklen bygger p\u00e5 digitaletnografisk analyse og dokumentarisk metode med fokus p\u00e5 sekund\u00e6r empiri: akademiske rapporter, NGO-materialer, sk\u00e6rmdokumentation, manifesttekster og eksisterende analyser af FKD og Telegram. Analysen er abduktiv og fortolkende og s\u00f8ger ikke kausale forklaringer, men kulturel og rituel mening.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Analyse<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Telegram som liminalt overgangsrum<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Telegram fungerer som et digitalt overgangsrum, hvor nye rekrutter gradvist l\u00f8sriver sig fra deres tidligere identitet. Analysen viser, hvordan FKD\u2019s strukturerede netv\u00e6rk iscenes\u00e6tter en rituel passage, der f\u00f8lger van Genneps tre faser:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Separation: Individer fjernes fra tidligere netv\u00e6rk og sociale relationer.<\/li>\n\n\n\n<li>Liminalitet: De eksponeres for ideologisk materiale, sprog, pr\u00f8velser og mentorrelationer.<\/li>\n\n\n\n<li>Reintegration: De anerkendes som fuldgyldige medlemmer og f\u00e5r adgang til lukkede rum og operative instruktioner.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne struktur fastholdes gennem rituelle handlinger: deltagelse i memes, quizzer, kommentarspor, deling af martyrfort\u00e6llinger og anvendelse af emojis som \ud83d\udc38 og \ud83e\udd21, der fungerer som symbolsk kapital.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kognitiv transformation gennem digitale ritualer<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Blochs teori aktualiseres i brugen af humor og symbolik. Ironiske og nihilistiske memes nedbryder moralske barrierer og skaber en ny virkelighedsforst\u00e5else. Martyrer som Brenton Tarrant fremstilles som helte og deres manifesttekster behandles som hellige skrifter. Digitale handlinger fungerer som pr\u00f8velser \u2013 fra deling af propaganda til hadske kommentarer \u2013 og fungerer som kognitive reprogrammeringer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Det hellige og f\u00e6llesskabets ritualer<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Durkheims begreb om det hellige udfoldes i den m\u00e5de FKD helligg\u00f8r vold, fjendebilleder og martyrer. Telegram bliver et ritualf\u00e6llesskab, hvor deling og bekr\u00e6ftelse skaber en kollektiv moral. Daglige opslag fungerer som sociale ritualer, hvor gruppens verdensforst\u00e5else gentages og konsolideres. Emojis og billeder fungerer som digitale ikoner i en ny digital religion.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Perspektivering: Forebyggelse som modritual<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis radikalisering fungerer som en overgangsproces, m\u00e5 forebyggelse tilbyde alternative liminale rum. Det indeb\u00e6rer:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Mentorprogrammer og kreative f\u00e6llesskaber, hvor unge kan gennemg\u00e5 identitetsudvikling uden ekstremisme.<\/li>\n\n\n\n<li>Afbrydelse af ekstremismens rituelle rytme gennem humor, kontrafort\u00e6llinger og afkodning af symbolik.<\/li>\n\n\n\n<li>Udvikling af \u201cexit-ritualer\u201d som strukturerede forl\u00f8b med sociale og symbolske komponenter.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Konklusion<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Radikalisering i digitale f\u00e6llesskaber er ikke blot en ideologisk proces, men en rituel og affektiv transformation. Telegram fungerer som et liminalt rum, hvor rekrutter gennemg\u00e5r en overgang fra s\u00f8gende individer til radikaliserede f\u00e6llesskabsb\u00e6rere. Ved at forst\u00e5 disse processer gennem ritualteori \u2013 Blochs kognitive transformation, Turners liminalitet og Durkheims kollektive ritualer \u2013 f\u00e5r vi et analytisk sprog for det, der ofte opleves som usynligt: hvordan ekstremisme opst\u00e5r som en social og rituel passage i det digitale.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forebyggelse m\u00e5 derfor t\u00e6nkes som mere end oplysning: som modritual, modf\u00e6llesskab og meningsfuld overgang.<strong>Indledning<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Radikalisering er ikke blot en kognitiv proces, hvor individer gradvist overtager ekstreme id\u00e9er \u2013 det er en social og rituelt struktureret overgangsproces, hvor identitet, f\u00e6llesskab og verdensforst\u00e5else bliver omformet. Mange analyser af radikalisering fokuserer p\u00e5 propaganda, ideologisk p\u00e5virkning og psykologiske faktorer (McCauley &amp; Moskalenko, 2017). Antropologer har dog vist, at identitetsforandringer sj\u00e6ldent kun er rent intellektuelle \u2013 de sker gennem praksis, gennem gentagne handlinger, der ritualiserer og cementerer individets tilh\u00f8rsforhold til en ny gruppe (Turner, 1969; Bloch, 2012).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I denne optik er digitale radikaliserings-f\u00e6llesskaber ikke blot steder, hvor ideologi bliver formidlet \u2013 de digitale radikaliseringsf\u00e6llesskaber er rituelle rum, hvor <em>rekrutter<\/em> gennemg\u00e5r en struktureret overgangsproces, der kan analyseres gennem klassiske antropologiske begreber s\u00e5som <strong>liminalitet<\/strong> (Turner, 1969), <strong>rites de passage<\/strong> (van Gennep, 1909), <strong>kognitiv transformation<\/strong> (Bloch, 2012) og <strong>kollektiv integration<\/strong> (Durkheim, 1912).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En af de mest illustrative cases er <strong>Feuerkrieg Division (FKD)<\/strong>, en nynazistisk accelerationistisk gruppe, der har anvendt den krypterede messaging-platform <strong>Telegram<\/strong> som sit prim\u00e6re rekrutteringsv\u00e6rkt\u00f8j (Baumgartner et al., 2020). Gennem en kombination af propaganda, testhandlinger, interne symboler og f\u00e6lles narrativer skaber FKD et digitalt f\u00e6llesskab, hvor nye medlemmer gennemg\u00e5r en transformation, der gradvist fjerner dem fra deres tidligere identitet og integrerer dem i et ekstremistisk milj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Radikalisering som overgangsritual: En teoretisk ramme<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Overgangsritualer har l\u00e6nge v\u00e6ret et centralt fokus i antropologien. <strong>Arnold van Gennep (1909)<\/strong> beskrev overgangsritualer som tredelte processer best\u00e5ende af:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Separation<\/strong> \u2013 individet l\u00f8sriver sig fra sin tidligere sociale identitet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Liminalitet<\/strong> \u2013 individet befinder sig i en gr\u00e6nsetilstand, hvor gamle normer opl\u00f8ses, og nye strukturer endnu ikke er etableret.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Reintegration<\/strong> \u2013 individet geninds\u00e6ttes i et nyt f\u00e6llesskab med en ny identitet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Victor Turner (1969)<\/strong> videreudviklede denne model og viste, at liminalfasen ofte indeb\u00e6rer en form for kollektiv omstrukturering, hvor deltagerne gennemg\u00e5r en transformation, der ofte forst\u00e6rkes af ritualer, pr\u00f8velser og symbolske handlinger. I FKD\u2019s Telegram-netv\u00e6rk ser vi netop dette: nye rekrutter gennemg\u00e5r en progressiv social transformation, hvor de isoleres fra deres tidligere liv, uds\u00e6ttes for ideologisk opl\u00e6ring og gennemf\u00f8rer testhandlinger for at bevise deres engagement.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Maurice Bloch (2012)<\/strong> argumenterer for, at ritualer ikke blot har en symbolsk funktion, men faktisk skaber dybtg\u00e5ende <strong>kognitive transformationer<\/strong>. Dette sker, fordi ritualer ikke kun er mentale processer, men kropslige og sociale handlinger, der gentages, internaliseres og over tid bliver en del af individets identitet. I FKD\u2019s onlinef\u00e6llesskaber ser vi denne mekanisme i praksis:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Forbrug af propagandamateriale<\/strong> (manifesttekster, videoer, memes) fungerer ikke blot som informationskilder, men som en affektiv og eksistentiel oplevelse, der skaber en ny forst\u00e5else af verden.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Gentagen deltagelse i digitale diskussioner<\/strong> fungerer som en kollektiv bekr\u00e6ftelse af gruppens verdensbillede.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Brug af interne symboler og memes<\/strong> skaber en visuel og sproglig kode, der differentierer \u201cos\u201d fra \u201cdem\u201d.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>\u201cTesthandlinger\u201d<\/strong> fungerer som indvielsesriter, hvor nye rekrutter udfordres til at beg\u00e5 sm\u00e5, men signifikante handlinger s\u00e5som hacking, spredning af misinformation eller konfrontation med ideologiske modstandere.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Disse processer skaber en gradvis transformation, hvor individet ikke blot overtager en ny ideologi, men \u00e6ndrer sin grundl\u00e6ggende identitet og adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Telegram som digitalt liminalt rum<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at forst\u00e5, hvordan radikalisering fungerer i en digital kontekst, m\u00e5 vi se n\u00e6rmere p\u00e5 Telegram som platform. Telegrams krypterede og decentraliserede struktur g\u00f8r det muligt for ekstremistiske grupper at operere relativt uforstyrret af myndigheder (Conway et al., 2019). Men Telegram er mere end et praktisk redskab \u2013 det fungerer som en <strong>digital liminalzone<\/strong>, hvor den unge befinder sig i en bev\u00e6gelse i mellemrum mellem en normalitet og en <em>ny-normalitet, ekstremisme|.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Durkheim (1912)<\/strong> understregede, at ritualer ikke blot handler om individuel transformation, men om <strong>kollektiv integration<\/strong>. I Telegrams radikaliseringsf\u00e6llesskaber skabes denne integration gennem f\u00e6lles narrativer, symbolske handlinger og gruppebaserede ritualer. FKD\u2019s brug af Telegram er et skoleeksempel p\u00e5, hvordan digitale f\u00e6llesskaber kan fungere som moderne overgangsrum, hvor individer socialiseres ind i en ekstremistisk subkultur gennem en gradvis ritualiseret proces.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Metode: Digital etnografi og snowball sampling<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at analysere disse processer anvender denne rapport en digital etnografisk tilgang, hvor snowball sampling bruges til at kortl\u00e6gge netv\u00e6rksdynamikker og interaktioner p\u00e5 Telegram. Gennem denne metode, hvor forskeren starter med en mindre gruppe af informanter og gradvist udvider kortl\u00e6gningen ved at f\u00f8lge forbindelser og interaktioner (Noy, 2008), bliver det muligt at identificere centrale akt\u00f8rer, rekrutteringsstrategier og ritualiserede praksisser. Denne analyse unders\u00f8ger s\u00e5ledes, hvordan FKD\u2019s digitale f\u00e6llesskaber fungerer som ritualiserede overgangszoner, hvor identitet, normer og adf\u00e6rd gradvist omformes gennem socialisering og performative handlinger.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Alts\u00e5<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Radikalisering er ikke blot en kognitiv proces, men en rituelt struktureret overgang, hvor individet gennemg\u00e5r en transformation af identitet, adf\u00e6rd og tilh\u00f8rsforhold. Med afs\u00e6t i Turner, Bloch, Durkheim og van Gennep viser denne analyse, hvordan FKD\u2019s Telegram-netv\u00e6rk fungerer som et digitalt overgangsrum, hvor nye rekrutter gennem ritualer, testhandlinger og symbolske interaktioner gradvist integreres i en ekstremistisk subkultur.<strong>Metode<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne rapport er funderet i en antropologisk tilgang med fokus p\u00e5 ritualteori og kvalitative tekstn\u00e6re analyser. Frem for at arbejde med klassisk feltarbejde, er analysen baseret p\u00e5 en dokumentarisk og digitaletnografisk metode, hvor online artefakter og interaktionsm\u00f8nstre fra radikaliseringsmilj\u00f8er p\u00e5 platformen Telegram er analyseret som kulturelle praksisser og symbolske handlinger.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Empirien er baseret p\u00e5 sekund\u00e6re kilder, herunder akademiske rapporter, efterretnings-vurderinger, NGO-materialer, digitale sk\u00e6rmprint og analyser fra forskningsprojekter, der dokumenterer aktivitet i Feuerkrieg Division (FKD) og lignende grupper. Herfra er udvalgt eksempler p\u00e5 digitale ritualer, narrativer, memes og kommunikationsformer, der indg\u00e5r i en analytisk fortolkning med afs\u00e6t i klassisk ritualteori (Bloch, Turner, Durkheim og van Gennep).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Metodisk arbejder analysen abduktivt og fortolkende, hvor teorien bruges som et optisk v\u00e6rkt\u00f8j til at stille skarpt p\u00e5 de kulturelle logikker, der g\u00f8r digital radikalisering mulig. Det betyder, at casen ikke analyseres ud fra en \u00e5rsag-virkning-logik, men som en meningsb\u00e6rende og rituel praksis, hvor begreber som liminalitet, communitas, kognitiv transformation og det hellige anvendes til at belyse, hvordan Telegram fungerer som overgangsrum.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der anl\u00e6gges en eksplorativ og sensibiliserende tilgang, hvor form\u00e5let ikke er repr\u00e6sentativitet, men at \u00e5bne for en dybere forst\u00e5else af de kulturelle og affektive strukturer, der former radikalisering i det digitale felt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Teori<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Radikalisering som en liminal passage: Turner og van Genneps overgangsritualer i digitale f\u00e6llesskaber&nbsp;<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den antropologiske forst\u00e5else af overgange \u2013 fra \u00e9n identitet til en anden \u2013 tager sit afs\u00e6t i Arnold van Genneps klassiske model for rites de passage (1909), hvori overgangsritualet udspiller sig i tre faser: separation, liminalitet, og reintegration.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>1. Separation: L\u00f8sningen af b\u00e5ndene til den gamle verden<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I traditionelle samfund markerer separationen en fysisk eller symbolsk adskillelse fra tidligere sociale roller, fx n\u00e5r en ung mand forlader sin familie for at gennemg\u00e5 en initiationsrite. I en radikaliseringsproces indeb\u00e6rer denne fase ofte:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Separationen kan ske fysisk (fx ved at rejse til et konfliktomr\u00e5de) eller psykologisk (via online f\u00e6llesskaber). Telegram-baserede milj\u00f8er fungerer ofte som en portal, hvor nye medlemmer gradvist indf\u00f8res i en ny ideologi og opfordres til at distancere sig fra deres tidligere liv. Det er ikke to adskilte eller mods\u00e6tningfyldte separationer, men to overlappende og supplerende former for separationer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>2. Liminalitet: Opl\u00f8sning og omformning af identiteten<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Liminalfasen er som skrevet en overgangstilstand, hvor individet midlertidigt befinder sig mellem to identiteter. Turner beskrev denne fase som pr\u00e6get af anti-struktur, hvor sociale normer er suspenderede, og individet er s\u00e6rligt modtageligt for nye p\u00e5virkninger.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I digitale f\u00e6llesskaber sker denne proces gennem rituelle pr\u00f8velser, s\u00e5som deling af ekstremistisk propaganda, diskussioner om ideologi og tests af loyalitet. Jo mere individet deltager, desto dybere integreres det i f\u00e6llesskabet og desto vanskeligere bliver det at vende tilbage.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>3. Reintegration: Indtr\u00e6den i en ny identitet<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I traditionelle overgangsritualer markerer reintegration, at individet officielt anerkendes med en ny status \u2013 en pr\u00e6st ordineres, en ung mand bliver kriger, en novice bliver munk. P\u00e5 samme m\u00e5de indeb\u00e6rer den sidste fase af radikalisering, at individet fuldt ud accepterer sin nye ekstreme identitet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne model beskriver transformationen, hvor individet l\u00f8sriver sig fra sin tidligere sociale status, gennemg\u00e5r en ambivalent og \u00e5ben tilstand, og til sidst indtr\u00e6der i en ny identitet og position i f\u00e6llesskabet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Victor Turner (1969) videreudviklede dette begrebsapparat ved at fokusere p\u00e5 liminalitetens sociale og symbolske dynamikker. Han beskrev liminalfasen som en tilstand af anti-struktur, hvor etablerede hierarkier og normer midlertidigt suspenderes. Her bliver individet s\u00e6rligt modtageligt for forandring \u2013 en slags eksistentielt smeltepunkt, hvor nyt kan tage form. I denne tilstand opst\u00e5r ofte det, han kalder communitas: en intens form for f\u00e6llesskab mellem liminale subjekter, som deler erfaringen af at v\u00e6re udenfor, imellem, p\u00e5 vej.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Turners optik er liminalitet ikke blot en psykologisk tilstand, men en rituel og affektiv proces, hvor identitet opl\u00f8ses og genskabes gennem f\u00e6llesskab, symbolsk praksis og emotionel intensitet. Denne forst\u00e5else \u00e5bner op for at se moderne radikaliseringsprocesser \u2013 s\u00e6rligt i digitale milj\u00f8er \u2013 som overgangsriter, hvor individer gennemg\u00e5r symbolske brud med samfundet, indtr\u00e6der i liminale f\u00e6llesskaber og reintegreres i en ny ideologisk orden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Digitale ritualer og kognitiv transformation i radikaliserings-processer&nbsp;<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Ritualet som en kognitiv teknologi<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Maurice Bloch bev\u00e6ger sig i sin teori om ritual og kognition i sp\u00e6ndingsfeltet mellem strukturalisme og kognitiv antropologi. I hans arbejde \u2013 s\u00e6rligt Ritual, History and Power (1989) og Anthropology and the Cognitive Challenge (2012) \u2013 bliver ritualet ikke blot forst\u00e5et som en kulturel praksis, men som en form for mental teknologi. En teknologi, der forandrer vores bevidsthed, suspenderer refleksion, og inds\u00e6tter en ny forst\u00e5elsesorden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If\u00f8lge Bloch fungerer ritualet som en mekanisme, der skaber det, han kalder kognitiv lukning. Gennem gentagelse, f\u00e6lles deltagelse og symbolik opst\u00e5r et s\u00e6rligt kognitivt rum, hvor det analytiske, rationelle system midlertidigt s\u00e6ttes ud af drift. I dette vakuum bliver individet mere modtageligt over for alternative \u2013 ofte mere absolutte eller mytologiske \u2013 forst\u00e5elser af virkeligheden. Den kritiske sans tr\u00e6der i baggrunden, mens en ny, ofte ideologisk, struktur tr\u00e6nger frem.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra sekul\u00e6r til transcendent t\u00e6nkning<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bloch skelner mellem to typer kognition: den sekul\u00e6re, som er analytisk, kritisk og \u00e5ben for tvivl \u2013 og den transcendente, som er rigid, emotionel og funderet i mytologisk t\u00e6nkning. Ritualet fungerer som en overgang mellem disse to dom\u00e6ner. I ritualets intensitet og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige ladning tr\u00e6der deltageren ind i en anden form for erkendelse, hvor sandheden ikke s\u00f8ges \u2013 den proklameres.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne bev\u00e6gelse er afg\u00f8rende i forst\u00e5elsen af radikalisering. N\u00e5r ritualet anvendes systematisk og gentaget \u2013 fysisk eller digitalt \u2013 kan det etablere en dybere, mere varig kognitiv transformation. Det er ikke l\u00e6ngere en midlertidig suspension, men en varig omstilling, hvor individets blik p\u00e5 verden \u00e6ndres i sin grundstruktur.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kollektiv identitet og reproduktion af magt<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bloch understreger desuden ritualets kollektive karakter. Ritualer skaber ikke blot forandringer i individet, men synkroniserer hele grupper i f\u00e6lles f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og kognitive bev\u00e6gelser. De styrker gruppens sammenh\u00e6ngskraft, etablerer hierarkier og autoritet og fungerer som medier for reproduktion af magt. I ritualets struktur ligger en illusion om det n\u00f8dvendige \u2013 som om den verden, der skabes, altid har v\u00e6ret s\u00e5dan og altid vil v\u00e6re s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er netop denne illusion om uundg\u00e5elighed, som g\u00f8r ritualet til et potentielt farligt instrument i h\u00e6nderne p\u00e5 ideologiske f\u00e6llesskaber. N\u00e5r det bruges systematisk i digitale radikaliserings-milj\u00f8er, kan ritualet blive den usynlige arkitekt bag identitetsdannelse, verdensforst\u00e5else og viljen til at handle.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bloch skelner mellem to typer kognition: den sekul\u00e6re, som er analytisk, kritisk og \u00e5ben for tvivl \u2013 og den transcendente, som er rigid, emotionel og funderet i mytologisk t\u00e6nkning. Ritualet fungerer som en overgang mellem disse to dom\u00e6ner. I ritualets intensitet og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige ladning tr\u00e6der deltageren ind i en anden form for erkendelse, hvor sandheden ikke s\u00f8ges \u2013 den proklameres.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne bev\u00e6gelse er afg\u00f8rende i forst\u00e5elsen af radikalisering. N\u00e5r ritualet anvendes systematisk og gentaget \u2013 fysisk eller digitalt \u2013 kan det etablere en dybere, mere varig kognitiv transformation. Det er ikke l\u00e6ngere en midlertidig suspension, men en varig omstilling, hvor individets blik p\u00e5 verden \u00e6ndres i sin grundstruktur.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Teoretisk ramme: \u00c9mile Durkheim og det kollektive ritual i det&nbsp; digitale rum<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For \u00c9mile Durkheim var ritualet ikke blot en religi\u00f8s praksis, men samfundets egen puls \u2013 en rytmisk bekr\u00e6ftelse af det f\u00e6lles. I De religi\u00f8se livs element\u00e6re former (1912) argumenterede han for, at ritualet er den mekanisme, gennem hvilken kollektive f\u00f8lelser og forestillinger fastholdes og forst\u00e6rkes, og at det netop er gennem s\u00e5danne handlinger, at f\u00e6llesskaber opretholder deres sammenh\u00e6ngskraft.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Durkheim indf\u00f8rte skellet mellem det profane og det hellige: det profane er det almindelige, hverdagslige; det hellige er det, som samfundet l\u00f8fter op, omkranser med regler og emotionel betydning, og v\u00e6rner om som noget ukr\u00e6nkeligt. Det hellige beh\u00f8ver ikke v\u00e6re religi\u00f8st i klassisk forstand \u2013 det kan v\u00e6re en id\u00e9, en figur, en fort\u00e6lling. Det centrale er, at det hellige er genstand for ritualiseret dyrkelse, og at det fungerer som omdrejningspunkt for kollektiv identitet og moral (Durkheim, 1912).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ritualets funktion er ikke at formidle sandheder, men at skabe samh\u00f8righed. N\u00e5r medlemmer af et f\u00e6llesskab deltager i de samme symbolsk ladede handlinger \u2013 synger den samme sang, fremh\u00e6ver den samme fort\u00e6lling, reagerer med samme f\u00f8lelse \u2013 s\u00e5 smedes en f\u00f8lelse af f\u00e6llesskab, som Durkheim kaldte kollektiv bevidsthed. Denne bevidsthed er ikke summen af individuelle meninger, men en overindividuel kraft, der virker tilbage p\u00e5 det enkelte medlem med normerende styrke.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I den durkheimianske forst\u00e5else er det netop gennem gentagelse og symbolsk intensitet, at ritualer bliver effektive. Det er ikke indholdet alene, men formen \u2013 rytmen, f\u00e6llesskabet, f\u00f8lelsen \u2013 der skaber transformation. N\u00e5r f\u00e6llesskabet i gentagende ritualer \u00e6rer noget bestemt som helligt, opst\u00e5r der en moralsk orden, som ikke blot definerer, hvad der er rigtigt og forkert, men ogs\u00e5 hvem der er inde og ude.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Anvendt p\u00e5 digitale radikaliseringsmilj\u00f8er, som fx dem vi finder p\u00e5 Telegram, \u00e5bner Durkheims teori for en forst\u00e5else af, hvordan f\u00e6llesskaber uden fysisk n\u00e6rv\u00e6r alligevel kan opn\u00e5 h\u00f8j grad af sammenh\u00e6ngskraft og identitetsskabelse. Her fungerer memes, martyrfort\u00e6llinger, hashtags, delte artikler og reaktioner som digitale ritualer, der samler f\u00e6llesskabet om bestemte v\u00e6rdier og fjendebilleder. Det hellige i denne kontekst bliver ikke Gud eller kirke, men ideologien, den hvide race, martyrerne, kampen \u2013 og det profane bliver alt det, der truer denne orden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Durkheim hj\u00e6lper os s\u00e5ledes med at se radikalisering ikke som et rent kognitivt skifte, men som en social og rituel proces, hvor f\u00f8lelser og tilh\u00f8rsforhold formes gennem kollektiv dyrkelse. Det er ikke i argumentet, men i ritualet, at sandheden bliver virkelig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Metode<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Digital etnografi<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne unders\u00f8gelse anvender <strong>digital etnografi<\/strong> (Pink et al., 2016) til at analysere Telegram som en <strong>kulturel arena<\/strong>, hvor sociale normer, identitet og f\u00e6llesskab formes gennem digitale interaktioner. Empirien bygger p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Tekstanalyse af FKD\u2019s Telegram-kommunikation<\/strong>: Identifikation af diskursive strategier, narrativer og sprogbrug i interne chats og opslag.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Netv\u00e6rksanalyse af FKD\u2019s Telegram-struktur<\/strong>: Unders\u00f8gelse af interaktioner mellem medlemmer og spredning af ideologisk materiale.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Visuel analyse af memekultur og propaganda<\/strong>: Gennemgang af billedmateriale og \u00e6stetiske virkemidler i FKD\u2019s ekstreme kommunikation.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Sammenligning med tidligere studier af digital ekstremisme<\/strong>: Relation til eksisterende forskning om online-radikalisering.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Snowball sampling<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Antropologer har gennem tiden rejst ud til fjerntliggende Stillehavs\u00f8er eller p\u00e5 Politiskolen, i denne opgave vender antropologen tropehjelmen mod de <em>fjerntliggende internet\u00f8er<\/em>, hvor antropologen studerer felten med en form for digital antropologi. N\u00e5r antropologen tager den digitale tropehjelm p\u00e5 og bev\u00e6ger sig ud i den digitale etnografi, s\u00e5 tr\u00e6der antropologen ind i en uendelige verden, med kroge og afkroge. Internettet har ikke Trobiandernes omkredshed, hverken geografisk, befolkningsm\u00e6ssig eller sprogligt. P\u00e5 nettet eksisterer der, mange forskellige digitale platforme, X, Instagram, Telegram, Bitchub, Youtube, Facebook, Tiktok, Truth Social. Der er flere milliarder mennesker, som har adgang til internettet og digitale platforme. Vi kommunikerer p\u00e5 nettet med forskellige sprog, slang, billeder og med forskellig identitet.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Folk er kommet t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden b\u00e5de venner og fjender. Viden og information har helt s\u00e6rlige og kunstige vilk\u00e5r gennem de digitale medier.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Konstruktionen af viden fra digitale platforme tage afs\u00e6t i <em>sneboldmetoden<\/em>, som er en eksplorativ og empiristyret metode, hvor antropologen ikke p\u00e5 forh\u00e5nd har udvalgt klare kriterier for, hvad antropologen s\u00f8ger efter (Ingemann, 2022, s. 87). Antropologen har nogle hypoteser og mistanke, som antropologen g\u00e5r ud i felten med.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Antropologen&nbsp; bruger disse hypoteser og mistanke som f\u00f8rste take og ellers lader antropologen, de tendenser og adf\u00e6rd, antropologen m\u00f8der vise vejen. En af grundene til dette er meningsfyldt er, at feltet er stort og komplekst at komme ind p\u00e5.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sneboldmetoden er netop god til disse felter. Fremgangsm\u00e5den ved sneboldmetoden er, at man begynder med et eller flere <em>moderdokumenter\/moderprofiler<\/em> (Tanggaard Pedersen &amp; Brinkmann, 2010, s. 141). P\u00e5 den m\u00e5de lader man moderdokumentet\/profilen\/tendensen\/risikoadf\u00e6rden lede videre til n\u00e6ste profil, gruppe eller hjemmeside og den leder s\u00e5 videre til endnu andre profiler, grupper eller hjemmesider.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bagsiden ved at bruge sneboldmetoden, det er, at antropologen ikke er garanteret, at antropologen fanger det mest relevante materiale (Ingemann, 2022, s. 87). Antropologen er i oprulningen af snebolden og i den digitale etnografi begr\u00e6nset af manglende adgang til private eller grupper p\u00e5 mere lyssky digitale platforme. Ligeledes er en udfordring ved sneboldmetoden, at den bliver bias styret, hvor antropologen kun v\u00e6lger det, som bekr\u00e6fter antropologens hypoteser. En pr\u00e6mis ved unders\u00f8gelser p\u00e5 de digitale platforme er, at profilerne kan v\u00e6re falske, det kan v\u00e6re personen ikke mener, det vedkommende skriver. Det er umuligt at spotte. Ligegyldigt hvad, s\u00e5 er alle kommentarer med til at skabe milj\u00f8et, narrativerne og felten. Derved er sneboldmetoden relevant i forhold til at studere de uhensigtsm\u00e6ssige tendenser og den risikoadf\u00e6rd, som eksisterer p\u00e5 de digitale platforme. Styrken ved sneboldmetoden er, s\u00e6rligt n\u00e5r antropologen endnu ikke har et stort kendskab til felten, kan bruge os rundt i felten og dermed skabe et solidt overblik.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Indholdsanalyse&nbsp;<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ved sneboldmetoden opl\u00f8ber antropologen b\u00e5de et persongallari, og et st\u00f8rre overblik over, hvordan risikoadf\u00e6rd og uhensigtsm\u00e6ssige tendenser kommer til udtryk. For at forst\u00e5 risikoadf\u00e6rd og uhensigtsm\u00e6ssige tendenser, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigt at se p\u00e5 de underliggende m\u00f8nstre, som eksisterer i disse <em>milj\u00f8er<\/em>. Der ligger rigtig meget af disse tendenser og adf\u00e6rd latent i materialet\/opslagene. Det latente indhold er det implicitte eller de bagvedliggende budskaber, hvorimod det manifeste indhold er eksplicit udtrykt (Eskj\u00e6r &amp; Helles, 2015; Ingemann, 2022).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I disse milj\u00f8er og opslag bliver slang\/kodesprog, ironi, memes og skjulte budskaber flittigt brugt. <em>Det interessante ved propaganda er jo sj\u00e6ldent de \u00e5benlyst ideologisk farvede budskaber i sig selv, men hvad disse siger om relationerne mellem f.eks. magthavere og befolkning <\/em>(Eskj\u00e6r &amp; Helles, 2015, s. 14). Mange personer i disse milj\u00f8er er ofte bevidste om, hvad de m\u00e5 skrive, s\u00e5 de undg\u00e5r at bryde lovgivningen ved for eksempel eksplicit at opfordre til vold mod en specifik gruppe. Hvis man ikke over tid har fulgt grupperne og deres brug af ord, s\u00e5 har man ingen foruds\u00e6tninger for at kende til betydningen af ex slangudtryk. Derfor er det relevant at f\u00f8lge dem over tid p\u00e5 den m\u00e5de kunne opspore de underliggende og latente m\u00f8nstre og budskaber.<strong>Analyse: Radikalisering som rituel og liminal proces i digitale f\u00e6llesskaber<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En ung mand sidder foran sin sk\u00e6rm. M\u00e5ske er det nat. Verden udenfor st\u00e5r stille, men inde i ham r\u00f8rer noget p\u00e5 sig. Han klikker sig gennem Telegram-kanaler, ser billeder, l\u00e6ser kommentarer. I begyndelsen er han blot en g\u00e6st, en nysgerrig tilskuer. Men gradvist bliver han noget mere. Ikke gennem overbevisning alene, men gennem deltagelse. Ikke med argumenter, men med gentagelsen. Det er ikke informationen, men gentagelsen, der forvandler ham. Han er tr\u00e5dt ind i et ritual. Og han er ikke alene.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne analyse forener tre antropologiske forst\u00e5elser af ritual og transformation \u2013 Maurice Blochs teori om kognitiv transformation (1989, 2012), Victor Turners begreb om liminalitet og communitas (1969), og \u00c9mile Durkheims analyse af kollektive ritualer og det hellige (1912) \u2013 i en samlet analyse af, hvordan digitale radikaliseringsf\u00e6llesskaber fungerer som ritualiserede, sociale og ideologiske overgangszoner. Med Feuerkrieg Division (FKD) og Telegram som cases vises, hvordan radikalisering ikke blot er ideologisk konvertering, men en rituel, affektiv og kollektiv transformation.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>1. L\u00f8srivelsen: Separation og kognitiv opl\u00f8sning<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Alle overgangsprocesser begynder med et brud. Van Gennep (1909) kaldte det separation: individets l\u00f8sning fra tidligere roller og normer. Turner (1969) forst\u00e5r det som indgangen til liminalitet, hvor det gamle forlades, men det nye endnu ikke er indtruffet. I FKD&#8217;s digitale \u00f8kologi sker dette som en glidende forskydning: en f\u00f8lelse af fremmedg\u00f8relse, en voksende mistro, en emotionel s\u00f8gen efter sandhed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Telegram bliver portalen. Men adgang er betinget: Nye medlemmer skal slette deres sociale medier, erkl\u00e6re deres mistillid til systemet, best\u00e5 quizzer i ekstremistisk litteratur (fx *Siege* af James Mason), og dele memer med skjult betydning (Ging, 2019; Davey et al., 2021). Det kan v\u00e6re memes med fr\u00f8-emoji \ud83d\udc38, klovneansigter \ud83e\udd21 (symbol for \u201cclown world\u201d), eller s\u00e6tninger som \u201cIt\u2019s OK to be white\u201d (ITSOK), der fungerer som digitale adgangskoder (ADL, 2022; Tuters, 2020). Disse handlinger fungerer som digitale overgangsritualer, der markerer et brud med det profane.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bloch (1989, 2012) taler her om *kognitiv lukning*: et punkt hvor individet gradvist suspenderer analytisk t\u00e6nkning og \u00e5bner sig for en ny, mytologisk t\u00e6nkem\u00e5de. Gentagelsen bliver en affektiv teknologi. Narrativer om fjenden, om forr\u00e6deri, om degenereret kultur f\u00f8rer ikke til debat, men til accept.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>2. Liminalitet: Affektiv omformning og communitas<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I liminalfasen intensiveres forvandlingen. Her tr\u00e6der individet ind i det, Turner kalder *anti-struktur*: normernes suspension, hierarkiernes opl\u00f8sning, identitetens opl\u00f8sning. Det er et mellemrum, hvor nyt kan formes. I FKD&#8217;s univers udspilles denne liminalitet som et digitalt ritualrum:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Redpilling: Brugen af metaforen fra *The Matrix*, hvor den r\u00f8de pille symboliserer opv\u00e5gning, er et klassisk overgangsritual. Brugeren indvies i &#8220;sandheden&#8221; og bliver renset for tidligere illusioner (Nagle, 2017).<\/li>\n\n\n\n<li>Sproglig re-socialisering: Brugeren l\u00e6rer gruppens interne koder: ITSOK, honk honk, clown world \ud83e\udd21 \u2013 sproglige mark\u00f8rer for tilh\u00f8rsforhold (Tuters, 2020; ADL, 2022).<\/li>\n\n\n\n<li>Emotionel intensivering: Hver kommentar, hvert meme, hver analyse af et angreb aktiverer en kollektiv f\u00f8lelse af vrede, kald og mening.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Turner beskriver *communitas* som det intense f\u00e6llesskab, der opst\u00e5r mellem individer i liminalitet. FKD tilbyder netop dette: et digitalt brorskab, hvor individet finder en ny form for tilh\u00f8rsforhold, skabt gennem delte pr\u00f8velser og ideologiske bekendelser.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samtidig aktiveres det, Bloch kalder *transcendent kognition*: en overbevisning, hvor verden ses i bin\u00e6re kategorier, og hvor mytologiske strukturer overtager den sekul\u00e6re refleksion. Det er ikke l\u00e6ngere muligt at vende tilbage. Man *ved* nu, hvad man ikke vidste f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Durkheims teori (1912) tr\u00e6der her til som tredje linse: gennem gentagne ritualer dyrkes *det hellige*. Det kan v\u00e6re martyrfort\u00e6llinger \u2013 fx Brenton Tarrant, gerningsmanden bag angrebet i Christchurch \u2013 hvis manifest og billede cirkulerer i FKD&#8217;s kanaler. Hver deling, hver hyldest, hver emoji eller meme er en liturgisk handling. Tarrant hyldes med \ud83d\udd4a\ufe0f eller \ud83c\uddf3\ud83c\uddff, hans manifest citeres som helligtekst, og hans handlinger diskuteres med respekt og taktisk interesse (Zannettou et al., 2020; Conway et al., 2019).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det hellige er ikke l\u00e6ngere Gud, men ideologien. Det er dette hellige, der skaber den moralske orden \u2013 og som reproduceres gennem daglige digitale ritualer, hvor nyhedsartikler l\u00e6ses som bevis p\u00e5 undertrykkelse, og politikere ses som repr\u00e6sentanter for en fjendtlig elite. Ritualet bliver ikke diskussion, men bekr\u00e6ftelse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>3. Reintegration: Anerkendelse, vold og fastfrysning<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r individet har best\u00e5et overgangens pr\u00f8velser, indtr\u00e6der reintegration. I FKD sker dette ved adgang til mere lukkede kanaler, anerkendelse som &#8220;bror&#8221;, og opfordringer til handling. Vold bliver ikke blot legitim \u2013 den bliver hellig.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et angreb et sted i verden udl\u00f8ser det, Durkheim ville kalde en *ritualcyklus*:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Et billede postes.<\/li>\n\n\n\n<li>Manifestet deles.<\/li>\n\n\n\n<li>Kommentarer og analyser cementerer betydningen.<\/li>\n\n\n\n<li>Memes skaber ikonografi.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Inden for sekunder reagerer brugere med emojis: \ud83d\udd25, \ud83d\udc4f, \ud83d\udc80 \u2013 og derefter med vurderinger af angrebets effektivitet: \u201cHan burde have\u2026\u201d eller \u201cN\u00e6ste gang skal vi\u2026\u201d Det er en kollektiv bearbejdning, hvor vold forvandles til n\u00f8dvendighed. Den moralske barriere forsvinder.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette ritual genskaber gruppens kollektive identitet, moralske orden og virkelighedsforst\u00e5else. Det er gennem denne cyklus, at den enkelte ikke blot er en del af gruppen \u2013 men gruppen er blevet del af ham. Som Bloch beskriver, er dette punkt et sted, hvor kognition og moral \u00e6ndres permanent.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Turner advarede mod liminalitetens farer: n\u00e5r overgangen ikke f\u00f8res til ende, risikerer individet at forblive fanget i mellemtilstanden. Thomassen (2014) beskriver dette som *permanent liminalitet*. FKD&#8217;s medlemmer fastholdes ofte i denne tilstand: afsondret fra tidligere netv\u00e6rk, afh\u00e6ngige af communitas, og uden exitstrategi. Den rituelle transformation er fuldbyrdet, men samtidig fastfrosset.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Koehler (2017) foresl\u00e5r, at af-radikalisering b\u00f8r forst\u00e5s som en ny overgangsrite \u2013 en symbolsk og socialt forankret proces, der g\u00f8r det muligt at tr\u00e6de ud af det hellige f\u00e6llesskab uden at falde i tomhed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>4. Syntese: Ritualets magt i digital radikalisering<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bloch, Turner og Durkheim tilbyder hver deres linse, men i forening afsl\u00f8rer de ritualets fulde kraft i digital radikalisering:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Bloch viser, hvordan ritualer omformer kognition og \u00e5bner for ideologisk reprogrammering.<\/li>\n\n\n\n<li>Turner forklarer, hvordan liminalitet skaber affektive overgangsrum, hvor identiteter kan omformes.<\/li>\n\n\n\n<li>Durkheim forst\u00e5r, hvordan gentagne symbolsk ladede handlinger skaber kollektiv moral og fastholder f\u00e6llesskab.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Telegram og FKD bliver her et **ritualiseret liminalt rum**, hvor radikalisering ikke sker som et valg, men som en overgang. Ikke gennem overtalelse, men gennem deltagelse. Ikke med argumenter, men med affekt. Det er ikke ideologiens indhold alene, men **ritualets form og gentagelse**, der forvandler.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og den unge mand foran sk\u00e6rmen? Han er ikke l\u00e6ngere blot tilskuer. Han er blevet en del af noget. Nogen. Han er tr\u00e5dt over en t\u00e6rskel, og d\u00f8ren bag ham er lukket.<strong>Diskussion: Ritualteoriens bidrag og begr\u00e6nsninger i forst\u00e5elsen af digital radikalisering<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I det foreg\u00e5ende analyseafsnit er Maurice Bloch, Victor Turner og \u00c9mile Durkheim blevet anvendt som analytiske optikker p\u00e5 digital radikalisering. Hver teoretiker tilf\u00f8rer en s\u00e6rlig sensibilitet over for, hvordan ritualer, overgange og kollektive praksisser former menneskelig erfaring. Men hvordan komplementerer og udfordrer disse tilgange hinanden? Og hvilke erkendelsesmuligheder og blinde vinkler efterlader de os med, n\u00e5r vi retter blikket mod radikaliseringens digitale virkeligheder?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Turner: Liminalitet, communitas og overgangens kraft<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Turner bibringer netop det sociale og procesuelle perspektiv. Med hans begreber om *liminalitet* og *communitas* forst\u00e5r vi, hvordan radikalisering er mere end ideologisk overbevisning: det er en overgang, hvor individet efterlader det kendte og tr\u00e6der ind i en kollektiv identitet, formet gennem rituelle pr\u00f8velser og emotionel tilh\u00f8rsfornemmelse (Turner, 1969).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hans teori er s\u00e6rligt anvendelig i digitale sammenh\u00e6nge, hvor unge ofte balancerer mellem marginalisering og s\u00f8gen efter mening. Turner g\u00f8r os opm\u00e6rksomme p\u00e5 de mellemtilstande, der g\u00f8r individet modtageligt for ideologisk transformation. Dog er hans begreber udviklet med udgangspunkt i fysiske ritualer og traditionel kultur \u2013 det digitale rum kalder p\u00e5 en ny kalibrering af liminalitetens arkitektur.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Bloch: Ritualet som kognitiv transformation<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bloch tilbyder en forst\u00e5else af ritualet som en proces, der suspenderer det analytiske jeg og \u00e5bner for en dybere form for ideologisk modtagelighed. Hans begreb om *kognitiv lukning* (2012) er centralt, n\u00e5r vi forst\u00e5r, hvordan individet i digitale f\u00e6llesskaber gradvist omprogrammeres gennem gentagelse og affektiv investering. Hans styrke er det psykologisk-kognitive blik, der forbinder affekt, gentagelse og tanke.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men Bloch overser i nogen grad ritualets kollektive og relationelle dimension. Han fokuserer prim\u00e6rt p\u00e5, hvad ritualet g\u00f8r ved individets tankeform, og mindre p\u00e5, hvordan det indlejres i sociale strukturer og affektive f\u00e6llesskaber. Her kan han ikke st\u00e5 alene.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Durkheim: Det hellige og ritualets kollektive energi<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Durkheim tilf\u00f8jer en forst\u00e5else af, hvordan ritualer producerer og reproducerer *det hellige* \u2013 dvs. det, som f\u00e6llesskabet v\u00e6rds\u00e6tter, forsvarer og orienterer sig omkring (Durkheim, 1912). I FKD&#8217;s digitale f\u00e6llesskaber ser vi tydeligt, hvordan martyrer, manifest-tekster og voldelige helte figurerer som hellige ikoner. Hans teori forklarer, hvordan dagligdags interaktioner \u2013 deling, memes, emojis \u2013 bliver til ritualer, der forankrer ideologien.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men Durkheim risikerer at underkende individets agency og de strategiske, selektive valg, der ogs\u00e5 finder sted i radikaliseringsprocesser. Han ser mest p\u00e5 samfundets struktur og mindre p\u00e5 det situerede, affektive og performative aspekt, som f.eks. Bloch og Turner fremh\u00e6ver.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Tv\u00e6rg\u00e5ende refleksion: Tre lag af ritualets virkning<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sammenlagt viser de tre teorier, at ritualets virkning i digital radikalisering ikke er entydig, men lagdelt:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Bloch viser, hvordan ritualet virker p\u00e5 tanke og perception.<\/li>\n\n\n\n<li>Turner viser, hvordan ritualet virker p\u00e5 identitet og overgang.<\/li>\n\n\n\n<li>Durkheim viser, hvordan ritualet virker p\u00e5 f\u00e6llesskab og moral.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I forening skaber de en tredimensionel forst\u00e5else af, hvordan radikalisering finder sted som et socialt, psykologisk og affektivt felt \u2013 formet af gentagelse, intensitet og kollektiv meningsproduktion. Samtidig peger analysen p\u00e5 behovet for at udvide ritualforst\u00e5elsen til det digitale felt: her er ritualer ofte fragmenterede, asynkrone og anonymiserede, men ikke mindre virksomme. Tv\u00e6rtimod.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Afsluttende bem\u00e6rkning<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ved at bringe Bloch, Turner og Durkheim i dialog bliver det muligt at forst\u00e5 digital radikalisering som mere end ideologisk konvertering: det er en rituel passage, en emotionel tilknytning og en social iscenes\u00e6ttelse af identitet og virkelighed. Ritualet er ikke blot et middel. Det er selve motoren.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kritisk diskussion: Ritualteoriens r\u00e6kkevidde, blinde pletter og&nbsp; begr\u00e6nsninger i praksis<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Brugen af ritualteori har vist sig frugtbar i analysen af digital radikalisering som en liminal og affektiv overgangsproces. Teorien \u00e5bner for en forst\u00e5else af radikalisering, der g\u00e5r ud over ideologisk konvertering og fokuserer p\u00e5 transformationens sociale og symbolske struktur. Men en kritisk l\u00e6sning af teorien \u2013 og dens anvendelse i praksis \u2013 rejser sp\u00f8rgsm\u00e5l til b\u00e5de dens r\u00e6kkevidde og dens blinde pletter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Victor Turners begreb om liminalitet og communitas tilbyder et st\u00e6rkt greb til at forst\u00e5 den overgangstilstand, rekrutter befinder sig i. Hans fokus p\u00e5 det sociale f\u00e6llesskab og anti-strukturens midlertidige normopl\u00f8sning hj\u00e6lper med at synligg\u00f8re, hvordan unge ikke blot tr\u00e6kkes mod ideologi, men mod mening, intensitet og f\u00e6llesskab. Samtidig er Turners teori udviklet med udgangspunkt i fysiske ritualer i pr\u00e6moderne samfund. Overf\u00f8rt til det digitale bliver liminaliteten mere fragmenteret, asynkron og anonymiseret \u2013 og dermed vanskeligere at indkredse. Her bliver det relevant at inddrage Benedict Andersons forestillede f\u00e6llesskaber for at forst\u00e5, hvordan f\u00f8lelsen af samh\u00f8righed opst\u00e5r mellem mennesker, der aldrig m\u00f8des fysisk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Maurice Bloch tilf\u00f8jer en afg\u00f8rende kognitiv dimension, idet han viser, hvordan gentagelse og affektive ritualer kan omstrukturere individets perception og virkelighedsforst\u00e5else. Men Blochs fokus p\u00e5 struktur og transformation via symbolsk deltagelse risikerer at fremstille individet som en passiv modtager snarere end en akt\u00f8r. Dermed overses intention, modstand og strategisk brug af identitet. Her kunne Judith Butlers performativitetsbegreb bidrage til en mere nuanceret forst\u00e5else af, hvordan handling og gentagelse ogs\u00e5 kan v\u00e6re refleksiv, ambivalent \u2013 og i nogle tilf\u00e6lde undergravende.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u00c9mile Durkheim bidrager med en forst\u00e5else af, hvordan det hellige og det profane skaber moralske f\u00e6llesskaber gennem kollektive ritualer. Det bliver s\u00e6rligt relevant i analysen af Telegrams symbolske struktur, hvor martyrfort\u00e6llinger, v\u00e5ben, manifesthyldester og emojis skaber et affektivt v\u00e6rdif\u00e6llesskab. Men Durkheims funktionalistiske blik risikerer at maskere magt, kontrol og eksklusion \u2013 netop de mekanismer, der kan fastholde unge i ekstremistiske f\u00e6llesskaber. Hvor Turner og Bloch er optagede af overgang og transformation, er Durkheim rettet mod stabilitet og orden \u2013 og kan dermed overse dynamikker som tvang, pres og affektiv mobilisering.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tilsammen giver de tre teoretikere et rigt begrebsapparat til at forst\u00e5 radikalisering som rituel og affektiv proces. Men de overser samtidig centrale aspekter af digital radikalisering: teknologiens rolle, platformens design, algoritmiske forst\u00e6rkningsmekanismer, brugernes strategiske iscenes\u00e6ttelser og de hybride identiteter, der formes i online-rum. Ritualteorien giver blik for transformationens inderside \u2013 men ikke n\u00f8dvendigvis for dens digitale infrastruktur.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette bliver s\u00e6rligt tydeligt, n\u00e5r ritualteorien fors\u00f8ges oversat til forebyggelsesstrategier og praksis. I feltet m\u00f8der vi en virkelighed, hvor ritualets subtile rytmer, symboler og f\u00e6llesskaber sj\u00e6ldent fremst\u00e5r tydeligt og genkendeligt. Memes, emojis, interne jokes og martyrbilleder optr\u00e6der i konstant forandring, og de digitale ritualer, der foreg\u00e5r i Telegram-rum, kan v\u00e6re flygtige, fragmenterede og kun delvist tilg\u00e6ngelige. Hvor ritualteorien antager visse gentagelses- og kontinuitetsm\u00f8nstre, opererer praksisfeltet i en ustabil og kontekstafh\u00e6ngig virkelighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Desuden er teoriens begreber sv\u00e6re at operationalisere. Hvad vil det fx sige at afbryde en liminal fase? Hvordan designer man et modritual i en platformskultur, hvor deltagerne er anonyme, transnationale og delvist ironiske i deres kommunikation? Her opst\u00e5r en kl\u00f8ft mellem teoriens dybde og praksisfeltets krav til handlingsrettethed. Det bliver ikke altid tydeligt, hvordan indsigterne oms\u00e6ttes til konkrete interventioner.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dertil kommer, at ritualteorien kan have en tendens til at romantisere f\u00e6llesskabet \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det er destruktivt. Begreber som communitas og det hellige kan skabe en analytisk fascination af intensitet og tilh\u00f8rsforhold, uden at tydeligg\u00f8re de normer, hierarkier og sanktioner, der ogs\u00e5 strukturerer de radikaliserede f\u00e6llesskaber. Dermed risikerer teorien at fremst\u00e5 normativt neutral over for ekstremismens affektive kraft og voldelige retning.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Endelig overser ritualteorien ofte, at teknologien selv er medproducent. Telegram er ikke blot en scene for rituel deltagelse, men en platform med egne logikker, affordances og algoritmiske str\u00f8mme. Det betyder, at radikalisering ikke kun er socialt eller symbolsk \u2013 men ogs\u00e5 teknologisk forankret.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Derfor peger en kritisk praksisn\u00e6r l\u00e6sning p\u00e5 behovet for at kombinere ritualteoriens sensibilitet med teorier om digitale mediekulturer, affekt\u00f8konomi og performativ identitet. F\u00f8rst n\u00e5r vi integrerer disse perspektiver, bliver teori ikke blot refleksion, men et handlekraftigt v\u00e6rkt\u00f8j i m\u00f8det med ekstremisme.<strong>Perspektivering: Forebyggelse af onlineradikalisering gennem rituelle og sociale interventioner<\/strong><strong>&nbsp;<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Radikalisering fungerer som en overgangsfase, hvor individer bev\u00e6ger sig gennem en liminal proces, der omstrukturerer deres identitet, tilh\u00f8rsforhold og verdensbillede. Hvis vi forst\u00e5r radikalisering som en social og rituel transformation, kan forebyggelse ikke alene fokusere p\u00e5 modideologi eller individuel intervention, men m\u00e5 ogs\u00e5 adressere de sociale, rituelle og kollektive mekanismer, der driver processen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samtidig kan onlineradikalisering betragtes som et wicked problem (Rittel &amp; Webber, 1973), hvilket indeb\u00e6rer, at det ikke har en entydig l\u00f8sning, men i stedet kr\u00e6ver en fleksibel, tv\u00e6rfaglig og kontekstsensitiv tilgang (Jensen &amp; Pedersen, 2017). For at forebygge radikalisering effektivt m\u00e5 man derfor erkende, at der ikke findes en \u201ctam\u201d velf\u00e6rdsl\u00f8sning, men at indsatsen skal tilpasses de unges komplekse sociale, psykologiske og teknologiske virkelighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ritualteoriens st\u00e6rkeste bidrag til forebyggelse er dens forst\u00e5else af mennesket som deltagende, sansende og f\u00f8lende v\u00e6sen. Hvis vi for alvor skal im\u00f8deg\u00e5 radikaliseringens digitale tiltr\u00e6kning, m\u00e5 vi skabe modritualer, der ikke blot modargumenterer, men **modformer**. Det er i f\u00e6llesskabets rytme og det helliges gentagelse, at de st\u00e6rkeste transformationer finder sted \u2013 i ekstremismen som i forebyggelsen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>1. At tilbyde alternative liminale rum<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Victor Turner (1969) beskriver liminalfasen som en tilstand, hvor individet l\u00f8sriver sig fra sin tidligere identitet, men endnu ikke er fuldt integreret i en ny. Digitale ekstremistiske f\u00e6llesskaber udnytter netop denne fase ved at skabe meningsgivende overgangsritualer, hvor rekrutter gennemg\u00e5r pr\u00f8velser og symbolsk transformation. For at forebygge radikalisering b\u00f8r forebyggelsesstrategier derfor fokusere p\u00e5 at tilbyde alternative liminale rum, hvor unge kan gennemg\u00e5 identitetsudvikling p\u00e5 en m\u00e5de, der ikke leder til ekstremisme.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Eksempler p\u00e5 s\u00e5danne initiativer kan v\u00e6re:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Mentorprogrammer for s\u00e5rbare unge, hvor de f\u00e5r mulighed for at udvikle en ny identitet i et st\u00f8ttende f\u00e6llesskab.<\/li>\n\n\n\n<li>Online f\u00e6llesskaber, der tilbyder positive overgangsritualer, s\u00e5som gamification af l\u00e6ring, sociale udfordringer eller f\u00e6lles aktiviteter, der kan skabe en f\u00f8lelse af tilh\u00f8rsforhold uden ekstremisme.<\/li>\n\n\n\n<li>Kreative og performative rum, hvor unge kan afpr\u00f8ve nye identiteter gennem kunst, musik, storytelling eller rollespil \u2013 praksisser, der kan fungere som sociale overgangsritualer uden voldelig ideologi.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>2. Ritualers magt: At skabe positive overgangsritualer<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Maurice Bloch (2012) viser, hvordan ritualer ikke blot overbeviser individer kognitivt, men \u00e6ndrer deres m\u00e5de at v\u00e6re i verden p\u00e5. Digitale radikaliseringsf\u00e6llesskaber skaber ritualer, hvor individer tr\u00e6nes i at internalisere gruppens normer gennem gentagne handlinger: forbrug af propaganda, performative tests (f.eks. hacking, provokationer i debatter) og symbolsk interaktion (memer, slogans, emojis som \ud83d\udc38 eller \ud83e\udd21).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En forebyggende strategi b\u00f8r derfor ikke blot afvise ekstremistiske ritualer, men tilbyde alternative ritualer, der skaber en lignende f\u00f8lelse af f\u00e6llesskab og transformation. Dette kan indeb\u00e6re:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Digitale narrative interventioner, hvor tidligere radikaliserede individer deler deres historier som en slags modritual, der tilbyder et alternativ til den radikale liminalrejse.<\/li>\n\n\n\n<li>Sanktionerede online-ritualer, hvor unge kan engagere sig i gamification-baserede eller socialt anerkendte udfordringer, der giver dem en f\u00f8lelse af udvikling og f\u00e6llesskab uden at kr\u00e6ve ekstremistisk engagement.<\/li>\n\n\n\n<li>\u201cDe-radikalisering\u201d som en ritualiseret proces, hvor tidligere ekstremister kan gennemg\u00e5 et modsatrettet overgangsritual, hvor de genintegreres i samfundet gennem fysiske og digitale symbolhandlinger, mentorordninger og sociale praksisser.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>3. Kollektiv integration og social tilknytning<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u00c9mile Durkheim ([1912] 1995) viser, at kollektive ritualer styrker social integration og solidaritet. Ekstremistiske grupper skaber t\u00e6tte sociale b\u00e5nd gennem kollektive handlinger, der giver medlemmer en st\u00e6rk f\u00f8lelse af identitet og form\u00e5l. Det hellige skabes og bekr\u00e6ftes gennem daglig praksis \u2013 i det digitale rum bl.a. gennem deling af martyrfort\u00e6llinger, kommentarer og symbolsprog, der opretholder f\u00e6llesskabets sammenh\u00e6ngskraft.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne pointe underst\u00f8ttes af Johansens (2022) studie af bande-exit-programmer i Danmark, hvor det p\u00e5peges, at intime relationer og f\u00f8lelsen af tilh\u00f8rsforhold er afg\u00f8rende for at hj\u00e6lpe individer ud af destruktive milj\u00f8er. Overf\u00f8rt til forebyggelse af onlineradikalisering betyder dette, at interventionsstrategier b\u00f8r fokusere p\u00e5 at skabe st\u00e6rke, st\u00f8ttende relationer og alternative f\u00e6llesskaber for s\u00e5rbare individer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette kan indeb\u00e6re:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Styrkelse af digitale f\u00e6llesskaber med st\u00e6rke sociale ritualer, der kan give unge en f\u00f8lelse af integration uden ekstremisme.<\/li>\n\n\n\n<li>Mobilisering af allerede eksisterende f\u00e6llesskaber \u2013 f.eks. esport, musik- og kunstf\u00e6llesskaber \u2013 for at give unge alternative steder, hvor de kan opleve rituel samh\u00f8righed og kollektiv identitetsskabelse.<\/li>\n\n\n\n<li>Anvendelse af \u201crituel dekonstruktion\u201d af ekstremistiske f\u00e6llesskaber, hvor tidligere medlemmer deltager i offentlige ceremonier eller digitale kampagner, der synligg\u00f8r bruddet med radikal identitet og genoptagelsen af en ny social tilknytning.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>4. Digital intervention: At forstyrre den radikale overgangsproces<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Onlineradikalisering er et wicked problem, og forebyggelsesstrategier m\u00e5 derfor v\u00e6re dynamiske og adaptive (Jensen &amp; Pedersen, 2017). En praktisk tilgang til forebyggelse b\u00f8r ogs\u00e5 tage h\u00f8jde for, at ekstremistiske grupper udnytter digitale rum til at skabe en gradvis overgangsproces.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forebyggelse kan derfor:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Forstyrre liminalfasen ved at infiltrere radikaliserede digitale f\u00e6llesskaber med modnarrativer, humor og alternative fort\u00e6llinger, der skaber kognitiv dissonans hos rekrutter.<\/li>\n\n\n\n<li>Bruge algoritmiske interventioner, hvor digitale platforme automatisk identificerer individer i en tidlig fase af radikaliseringsprocessen og leder dem mod alternative f\u00e6llesskaber.<\/li>\n\n\n\n<li>Udvikle \u201cexit-ritualer\u201d, hvor individer, der \u00f8nsker at forlade radikale milj\u00f8er, tilbydes en struktureret overgangsproces, der imiterer de ritualer, de tidligere har gennemg\u00e5et \u2013 men i en demokratisk og samfundsunderst\u00f8ttende kontekst.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Delkonklusion<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Radikalisering handler ikke blot om ideologi, men om rituelle transformationer og identitetsudvikling. En effektiv forebyggelsesstrategi m\u00e5 derfor anerkende, at unge, der s\u00f8ger f\u00e6llesskab og mening, ofte tr\u00e6kkes mod ekstremistiske grupper, fordi disse grupper tilbyder en struktureret overgangsproces, hvor de kan gennemg\u00e5 en liminal transformation og opn\u00e5 en ny identitet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forebyggelse af digital radikalisering kr\u00e6ver s\u00e5ledes ikke kun modideologi eller censur, men en dybere forst\u00e5else af ritualers sociale magt, og hvordan alternative overgangsritualer kan tilbydes som en vej ud af ekstremistiske f\u00e6llesskaber.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>En helhedsorienteret tilgang b\u00f8r derfor kombinere:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Forst\u00e5elsen af radikalisering som en overgangsrituel proces (Turner, Bloch, van Gennep, Durkheim).<\/li>\n\n\n\n<li>Erkendelsen af onlineradikalisering som et wicked problem, der kr\u00e6ver fleksible og adaptive l\u00f8sninger (Jensen &amp; Pedersen, 2017).<\/li>\n\n\n\n<li>Betydningen af intime relationer og tilh\u00f8rsforhold som afg\u00f8rende for at tr\u00e6kke individer v\u00e6k fra ekstremistiske milj\u00f8er (Johansen, 2022).<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ved at anvende Turners liminalitetsteori, Blochs forst\u00e5else af ritual, van Genneps model for overgangsritualer og Durkheims teori om kollektiv integration, kan forebyggelsesindsatser tilrettel\u00e6gges s\u00e5ledes, at de:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Tilbyder alternative liminale rum, hvor unge kan gennemg\u00e5 identitetsudvikling uden ekstremisme.<\/li>\n\n\n\n<li>Skaber positive overgangsritualer, der giver en f\u00f8lelse af transformation uden voldelig ideologi.<\/li>\n\n\n\n<li>Styrker kollektive f\u00e6llesskaber, der kan give en f\u00f8lelse af tilh\u00f8rsforhold uden radikaliserende effekter.<\/li>\n\n\n\n<li>Forstyrrer radikaliseringsprocessens digitale ritualer, s\u00e5 rekrutter ikke gennemg\u00e5r en glidende overgang til ekstremisme.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne indsigt kan danne grundlag for mere effektive og langtidsholdbare forebyggelsesstrategier, der ikke blot fokuserer p\u00e5 at stoppe ekstremisme, men ogs\u00e5 p\u00e5 at skabe meningsfulde alternativer for s\u00e5rbare individer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Konklusion: Radikalisering som en Liminal og Rituel&nbsp;<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Transformation<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne rapport har vist, hvordan radikalisering i digitale f\u00e6llesskaber kan forst\u00e5s som en overgangsproces, hvor individer gennemg\u00e5r en struktureret transformation via ritualiserede praksisser og kollektiv identitetsdannelse. Med afs\u00e6t i Maurice Blochs teori om kognitiv transformation, Victor Turners begreb om liminalitet og communitas, Arnold van Genneps klassiske model for rites de passage og \u00c9mile Durkheims teori om kollektive ritualer er det blevet belyst, hvordan digitale f\u00e6llesskaber som Feuerkrieg Division (FKD) p\u00e5 Telegram fungerer som ritualiserede overgangsrum, hvor radikalisering ikke blot sker som ideologisk p\u00e5virkning, men som en dybt forankret affektiv og social transformation.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Telegram som digitalt overgangsrum<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For mange rekrutter starter radikaliseringen ikke med en eksplicit s\u00f8gen efter ekstremisme, men med en f\u00f8lelse af marginalisering og eksklusion fra mainstream-samfundet. Telegram bliver i denne sammenh\u00e6ng et digitalt liminalt rum, hvor individet l\u00f8sriver sig fra sin tidligere identitet og gradvist internaliserer nye normer og v\u00e6rdier (Turner, 1969). FKD\u2019s netv\u00e6rk er struktureret som en rituel passage, hvor rekrutter guides gennem adskillelse, liminalitet og reintegration:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Adgang til skjult materiale og propaganda.<\/li>\n\n\n\n<li>Udf\u00f8relse af performative testhandlinger.<\/li>\n\n\n\n<li>Opbygning af communitas med gruppen og cementering af ny identitet.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne transformation styrkes gennem p\u00e5virkning af radikalisatorer og emotionel deltagelse, hvilket g\u00f8r det vanskeligt for individet at vende tilbage til sin tidligere sociale position. Ligesom i van Genneps model (1909) kan radikalisering ses som en tredelt struktur, men i mods\u00e6tning til traditionelle overgangsritualer ender den ofte i en fastfrosset liminalitet, hvor individet forbliver fanget i et ekstremistisk ekkokammer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Digitale ritualer og kognitiv omstrukturering<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Blochs teori viser, hvordan ritualer kan omstrukturere individets kognitive system og g\u00f8re det mere modtageligt for ideologi. I FKD\u2019s netv\u00e6rk bliver dette tydeligt gennem brugen af:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Memes og emojis (fx \ud83d\udc38, \ud83e\udd21) som kodet sprog og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig aktivering.<\/li>\n\n\n\n<li>Martyrfort\u00e6llinger og mytologisering af figurer som Brenton Tarrant.<\/li>\n\n\n\n<li>Symbolske pr\u00f8velser og krav om aktiv deltagelse i propagandaspredning eller fjende-bek\u00e6mpelse.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne gentagelse og performative deltagelse skaber det, Bloch kalder en *transcendent kognition*, hvor virkeligheden tolkes i bin\u00e6re moralske strukturer, og kritisk refleksion suspenderes. Telegram bliver ikke blot en kommunikationsplatform, men et digitalt ritualcenter, hvor ideologi bliver levet, f\u00f8lt og internaliseret.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kollektiv integration og skabelsen af det hellige<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Durkheim ([1912] 1995) fremh\u00e6ver, hvordan kollektive ritualer skaber solidaritet og definerer det hellige. FKD\u2019s brug af f\u00e6lles symbolik, mytologiserede narrativer og f\u00e6lles fjendebilleder viser, hvordan gruppens moral og verdenssyn bliver internaliseret gennem daglige digitale ritualer. Telegram fremst\u00e5r som en slags kultisk arena, hvor hver deling, reaktion og kommentar indg\u00e5r i en ritualcyklus, der skaber en kollektiv identitet og en ny moralsk orden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Forebyggelse som rituel og social intervention<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis radikalisering fungerer som en overgangsrejse, m\u00e5 forebyggelse tilbyde en alternativ rute. Denne rapport har i perspektiveringen vist, hvordan ritualteori kan anvendes til at udvikle mere meningsfulde forebyggelsesstrategier:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Turner peger p\u00e5 vigtigheden af at skabe alternative liminale rum, hvor unge kan eksperimentere med identitet uden at blive trukket mod ekstremisme.<\/li>\n\n\n\n<li>Bloch fremh\u00e6ver n\u00f8dvendigheden af at tilbyde alternative ritualer, der ogs\u00e5 kan skabe transformation og f\u00e6llesskab.<\/li>\n\n\n\n<li>Durkheim minder os om, at alle f\u00e6llesskaber har brug for et helligt centrum, og at vi derfor m\u00e5 tilbyde alternativer til ekstremismens mytologiske fort\u00e6llinger.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det betyder konkret, at forebyggelse kan fokusere p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelse af positive digitale og fysiske overgangsrum for unge.<\/li>\n\n\n\n<li>Opbygning af ritualiserede f\u00e6llesskaber, hvor tilh\u00f8rsforhold og identitet kan formes uden voldsideologi.<\/li>\n\n\n\n<li>Udvikling af af-radikaliseringsritualer, der tilbyder en meningsfuld vej tilbage.<\/li>\n\n\n\n<li>Algoritmisk og narrativ intervention i digitale rum, hvor rekrutter m\u00f8des tidligt i processen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Afsluttende refleksion<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Radikalisering er ikke en \u00f8jeblikkelig forf\u00f8relse, men en rituel overgang fra \u00e9n identitet til en anden. Det, denne rapport har vist, er, at radikalisering m\u00e5 forst\u00e5s som en liminal passage \u2013 et digitalt overgangsrum, hvor individet g\u00f8res modtageligt gennem gentagelse, affekt og social tilknytning. Telegram fungerer som en digital korridor, hvor unge bev\u00e6ger sig mod en ny eksistensform \u2013 og hvor d\u00f8ren bag dem ofte sm\u00e6kker i.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis vi vil forebygge radikalisering, m\u00e5 vi tage denne overgang alvorligt. Vi m\u00e5 forst\u00e5, hvordan deltagelse, ikke blot ideologi, forvandler. Og vi m\u00e5 skabe alternativer, hvor unge ikke bare kan t\u00e6nke anderledes, men v\u00e6re anderledes \u2013 i f\u00e6llesskab, i mening og i retning.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er ikke modargumentet, men modritualet, der virker.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Referenceliste<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Antropologisk teori og ritualer<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bloch, M. (2012). *Ritual, history and power: Selected papers in anthropology*. Taylor &amp; Francis. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Durkheim, \u00c9. ([1912] 1995). *The elementary forms of religious life* (K. E. Fields, Trans.). Free Press. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Turner, V. (1969). *The ritual process: Structure and anti-structure*. Aldine Transaction. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Van Gennep, A. (1909). *The rites of passage* (M. B. Vizedom &amp; G. L. Caffee, Trans.). University of Chicago Press. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Radikalisering og ekstremisme<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Baumgartner, P., Gerard, F. J., &amp; Kaati, L. (2020). The Feuerkrieg Division: A case study in transnational far-right networking and mobilisation. *Perspectives on Terrorism*, 14(6), 35\u201348.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Brzuszkiewicz, S. (2020). Radicalization in the digital era: The use of Telegram by right-wing extremists. *European Eye on Radicalization*. https:\/\/eeradicalization.com\/radicalization-in-the-digital-era-the-use-of-telegram-by-right-wing-extremists\/ &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Conway, M., Scrivens, R., &amp; Macnair, L. (2019). Right-wing extremists\u2019 persistent online presence: History and contemporary trends. *ICCT Journal*, 10(2), 1\u201313. https:\/\/icct.nl\/publication\/right-wing-extremists-persistent-online-presence-history-and-contemporary-trends\/ &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ebner, J. (2020). *Going dark: The secret social lives of extremists*. Bloomsbury Publishing. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">McCauley, C., &amp; Moskalenko, S. (2017). Understanding political radicalization: The two-pyramids model. *American Psychologist*, 72(3), 205\u2013216. https:\/\/doi.org\/10.1037\/amp0000062 &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Zannettou, S., Caulfield, T., Blackburn, J., De Cristofaro, E., Sirivianos, M., Stringhini, G., &amp; Suarez-Tangil, G. (2020). Characterizing the Use of Images in Memes and Online Hate. *Proceedings of the International AAAI Conference on Web and Social Media*, 14(1), 784\u2013795.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Digitale f\u00e6llesskaber, wicked problems og social intervention<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jensen, P. H., &amp; Pedersen, L. B. (2017). Vilde problemer, tam velf\u00e6rd? Om wicked problems i den danske velf\u00e6rdsstat. *Politik*, 20(1), 29\u201347. https:\/\/tidsskrift.dk\/FPPU\/article\/view\/129124 &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Johansen, M.-L. E. (2022). Intimate belonging\u2014Intimate becoming: How police officers and migrant gang defectors seek to (re)shape ties of belonging in Denmark. *Genealogy*, 6(2), 40. https:\/\/doi.org\/10.3390\/genealogy6020040 &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Rittel, H. W. J., &amp; Webber, M. M. (1973). Dilemmas in a general theory of planning. *Policy Sciences*, 4, 155\u2013169. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Metodeteori<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ingemann, B. (2022). Dokumentmetode og informationss\u00f8gning. I S. Brinkmann &amp; L. Tanggaard (Red.), *Kvalitative metoder: En grundbog* (s. 87\u2013105). K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tanggaard, L., &amp; Brinkmann, S. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I S. Brinkmann &amp; L. Tanggaard (Red.), *Kvalitative metoder: En grundbog* (s. 29\u201353). K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Eskj\u00e6r, M. F., &amp; Helles, R. (2015). *Kvantitativ indholdsanalyse*. Frederiksberg: Samfundslitteratur. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kilder<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Domstolsafg\u00f8relser og officielle udtalelser: H\u00f8jesterets domsresum\u00e9 i sag 73\/2024; PET pressemeddelelse 27.5.2024; UK Counter Terrorism Policing meddelelse 17.7.2020; Reuters nyhed 8.2.2021. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Akademiske analyser og rapporter: Middlebury CTEC-rapport *Dangerous Organizations and Bad Actors: Feuerkrieg Division* (19.7.2022); CTC Sentinel (West Point) vol. 14 iss. 5 (Alex Newhouse, 2021); GWU Program on Extremism (Jacob Ware, 2023). &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">NGO- og medieinformation: Anti-Defamation League profil; Counter Extremism Project briefing; BBC og Unicorn Riot via CTEC; Lithuanian Jewish Community news; Hope Not Hate (UK) om Luke Hunter. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Yderligere akademiske kilder &nbsp;<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ging, D. (2019). Alphas, Betas, and Incels: Theorizing the Masculinities of the Manosphere. *Men and Masculinities*, 22(4), 638\u2013657. https:\/\/doi.org\/10.1177\/1097184X17706401 &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nagle, A. (2017). *Kill All Normies: Online Culture Wars from 4chan and Tumblr to Trump and the Alt-Right*. Winchester: Zero Books. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tuters, M. (2020). Clown World: Meme Magic, Violence and the Far-Right. *Open Information Science*, 4(1), 97\u2013108. https:\/\/doi.org\/10.1515\/opis-2020-0007<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&nbsp;Abstract Telegram som digitalt overgangsrum: En ritualteoretisk analyse af radikalisering i det ekstreme h\u00f8jre Denne artikel unders\u00f8ger, hvordan digital radikalisering i det ekstreme h\u00f8jre kan forst\u00e5s som en rituel og liminal proces. Med udgangspunkt i Feuerkrieg Division (FKD) og kommunikations-platformen Telegram analyserer jeg, hvordan digitale f\u00e6llesskaber bliver struktureret omkring overgangsritualer, kognitiv transformation og kollektiv identitetsskabelse. [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-51","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-et-blik-paa-ekstremisme"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=51"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":52,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51\/revisions\/52"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=51"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=51"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=51"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}