{"id":43,"date":"2025-04-10T11:49:08","date_gmt":"2025-04-10T11:49:08","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/?p=43"},"modified":"2025-04-10T11:49:08","modified_gmt":"2025-04-10T11:49:08","slug":"fortaellingen-skaber-mening","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/?p=43","title":{"rendered":"Fort\u00e6llingen skaber mening"},"content":{"rendered":"\n

Mennesket er som fluen: N\u00e5r fluen skal fort\u00e6re et fremmed stof, gylper det f\u00f8rst sin egen opkast ud over dette for at lette fort\u00e6ringen; n\u00e5r mennesket skal forst\u00e5<\/em> fremmed stof kaster det sin egen fort\u00e6lling ud<\/em> (Anders Fogh Jensen). <\/p>\n\n\n\n

Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de, n\u00e5r individet m\u00f8der verden till\u00e6gger individet begivenhederne mening ud fra de identitetskonklusioner, individet har om sig selv. Den narrative terapis fader Michael White argumenterer for, at fort\u00e6llingerne udg\u00f8r de rammer, der g\u00f8r det muligt for os at fortolke vores erfaringer, og disse fortolkningshandlinger tager vi aktivt del i (White,2006:29). Psykologen Jerome Bruner fokuserer p\u00e5 meningsbegrebet og mener, at mening altid er formuleret i narrativer, fort\u00e6llinger og beretninger (Holmgren, 2006: 16 i White). Det vil sige, at det mentale liv bliver struktureret og organiseret i fort\u00e6llinger. Fort\u00e6llinger bliver den m\u00e5de mennesker ordner og sorterer de mange begivenheder, de indg\u00e5r i. Vores fort\u00e6llinger om os selv og vores relationer er alts\u00e5 med til at skabe den verden, som vi m\u00f8der, de former vores erfaringer og viden(Kaae, 2011: 247 i Holmgren).<\/p>\n\n\n\n

Det h\u00e6nger dog ikke s\u00e5dan sammen, at det enkelte individ frit kan v\u00e6lge, hvordan vedkommende vil forst\u00e5 sig selv. Selvfort\u00e6llingerne er relationelt konstrueret, og vores historier bliver aldrig skabt isoleret fra resten af verden (Holmgren,2013; Morgan,2006). I bogen \u201cMening i handling\u201d besk\u00e6ftiger Jerome Bruner sig blandt andet med, hvordan individet bliver f\u00f8dt ind i kulturelt bestemte dominerende forst\u00e5elser af virkeligheden – \u201chelt sm\u00e5 b\u00f8rn \u2018indtr\u00e6der\u2019 i mening\u201d (Bruner,1999:71). Derfor knytter sig, med Anette Holmgrens ord, derfor en kanonisk dimension til fort\u00e6llinger (Holmgren,2013:42).<\/p>\n\n\n\n

Denne kanoniske dimension bliver ofte til kulturelle forst\u00e5elsers selvf\u00f8lgelighed – individet bliver forf\u00f8rt til at tro, at det, der er kulturens antagelser, er sandheden og ikke fortolkning (Holmgren,2013:43). Vi bliver som individer formet af de relationer og samspil med andre, vi indg\u00e5r i. Kulturen og opv\u00e6ksten p\u00e5virker vores handlemuligheder og bestr\u00e6belser, derfor er vores selvfort\u00e6llinger aldrig et individuelt projekt (Bak i Holmgren,2013: 79).<\/p>\n\n\n\n

Selve meningstilskrivelsen er derved en gensidig proces, hvor h\u00e6ndelser danner kontekst for meningstilskrivelse, som igen danner kontekst for h\u00e6ndelse. Den personlige meningskabelse bliver alts\u00e5 skabt gennem de historier, vi fort\u00e6ller om os selv og vores relationer bliver netop det, vi kan kalde for individets identitet. Kort sagt livet f\u00e5r mening gennem fort\u00e6llinger, og mening er n\u00f8dvendig for at kunne handle – vi lever efter fort\u00e6llingerne om vores liv.<\/p>\n\n\n\n

I det narrative perspektiv<\/strong> ser man alts\u00e5 ikke fort\u00e6llinger, som direkte afspejling af livet, men som fortolkninger over livet. Der er aldrig kun en fortolkning af en h\u00e6ndelse. Hvilket betyder, at enhver fort\u00e6lling er fyldt op med tvetydigheder (White, 2006), som kunne have gjort fort\u00e6llingen og meningen i fort\u00e6llingen anderledes.<\/p>\n\n\n\n

Fort\u00e6llingerne er opbygget s\u00e5ledes, at de best\u00e5r af en r\u00e6kke af begivenheder eller h\u00e6ndelser. Disse begivenheder er fort\u00e6llingens enkeltdele, og sat sammen udg\u00f8r de fort\u00e6llingens helhed (Holmgren, 2013: 32). Man kan ikke sige, hvad der kom f\u00f8rst, om det var helheden eller delen.<\/p>\n\n\n\n

Vi konstruerer vores fort\u00e6lling ved at samle p\u00e5 plots eller begivenheder og till\u00e6gger dem mening, s\u00e5 de passer ind i vores dominerende fort\u00e6lling om os selv. Det liv vi lever er fyldt med begivenheder og fort\u00e6llinger, men vi udv\u00e6lger kun de begivenheder, som bekr\u00e6fter vores dominerende fort\u00e6lling, vores identitetskonklusion. Nogle begivenheder f\u00e5r alts\u00e5 s\u00e6rlig betydning og forrang frem for andre (Morgan,2006). Jo flere begivenheder, som bliver tilskrevet identitetskonklusionen jo mere trov\u00e6rdig eller overbevisende bliver denne identitetskonklusion.<\/p>\n\n\n\n

Anette Holmgren beskriver vores identitetskonklusion som en forst\u00e5elsesramme, som individet g\u00e5r ud i verden med, og nye begivenheder till\u00e6gges mening ud fra denne \u201cforst\u00e5else\u201d (Holmgren,2013) – vi kaster vores egen fort\u00e6lling ud over. Handlinger udenfor denne forst\u00e5elsesramme \u201cforsvinder\u201d. Individet oplever denne forst\u00e5elsesramme som den skinbarlige sandhed og s\u00e6tter derfor sj\u00e6lden sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn til den.<\/p>\n\n\n\n

Vores liv bliver alts\u00e5 formet og konstitueret af de historier, vi fort\u00e6ller om os selv. Den dominerende historie har ikke alene indvirkning nu og her, men ogs\u00e5 p\u00e5 vores handlinger i fremtiden (Morgan,2006) – fort\u00e6llingerne er fokusstyrende. Som Holmgren skriver, s\u00e5 er konklusionerne om os selv magtfulde<\/em>, idet de bliver fortolkningsramme for mange af livets fremtidige h\u00e6ndelser. Det betyder, at det for individet er meget vanskeligt at handle imod dominerende identitetskonklusioner (Holmgren,2013:37).<\/p>\n\n\n\n

Men i og med at vores identitetskonklusioner fungerer som en form for begivenhedsudv\u00e6lger, vil der altid v\u00e6re andre begivenheder, hvilket g\u00f8r, at der altid kan fort\u00e6lles andre historier, og identitetskonklusionen kunne v\u00e6re anderledes. Som Bateson argumenterer for, s\u00e5 er ingen magt total, der er altid en modmagt, eftersom ingen beskrivelse er total \u2013 det er aldrig nok kun med \u00e9n beskrivelse – der kan altid fort\u00e6lles en anden historie end den dominerende (Holmgren i White, 2006). Dette kan suppleres med Foucault, der med reference til Nietzsche, mener, at der ikke er \u00e9n sandhed om noget som helst (Holmgren i White, 2006).<\/p>\n\n\n\n

I den narrative praksis<\/strong> er fokus, at g\u00f8re selvfort\u00e6llingerne s\u00e5 righoldige p\u00e5 fort\u00e6llinger som muligt. \u201cJo flere konklusioner, man kan drage om sig selv, jo flere handlemuligheder har man\u201d (Holmgren,2013:37).<\/p>\n\n\n\n

Ofte er problemm\u00e6ttede fort\u00e6llinger tyndt beskrevet og aff\u00f8der derved tynde konklusioner om folks identitet (Morgan, 2006).<\/p>\n\n\n\n

\u201cDisse tynde konklusioner, der er udledt af problemfyldte historier,<\/p>\n\n\n\n

nedbryder folks selvv\u00e6rd, idet disse mennesker ofte beskrives som svage, uduelige,<\/p>\n\n\n\n

dysfunktionelle eller utilstr\u00e6kkelige\u2026.N\u00e5r f\u00f8rst tynde beskrivelser har bidt sig fast,<\/p>\n\n\n\n

bliver det meget let for folk at finde beviser, der underbygger disse<\/p>\n\n\n\n

dominerende problemfyldte historier (Morgan,2006:36).<\/p>\n\n\n\n

I tynde identitetskonklusioner har begivenhedsudv\u00e6lgeren – den dominerende fort\u00e6lling – udvalgt meget ensidigt begivenheder, som passer til det negative problemfyldte dominerende plot. Det vil sige, at fort\u00e6llingen ikke er s\u00e6rlig righoldig. Men som beskrevet ovenfor, er der indenfor det narrative perspektiv altid en alternativ fort\u00e6lling at fort\u00e6lle.<\/p>\n\n\n\n

I den narrative terapi er tvetydighederne eller fortolkningsmulighederne et afg\u00f8rende afs\u00e6t i den terapeutiske samtale. Fortolkningsmuligheder giver mulighed for omfortolkning gennem genfort\u00e6llinger af meningen i de fort\u00e6llinger, som det enkelte individ tager med ind i terapien. Ved at etablere en alternativ magt, en modmagt, der kan producere nye former for subjektivitet, og ved at betjene sig af denne alternative form for beskrivelse, af det nye narrativ, kan personen m\u00e5ske i h\u00f8jere grad v\u00e6re og f\u00f8le sig som agent i sit eget liv, som skaber af sit eget liv (White, 2006).<\/p>\n\n\n\n

Derfor skal vi som narrative praktikere, som en anden efterforskningsjournalist, g\u00e5 p\u00e5 jagt efter det, Jacques Derrida kalder for det frav\u00e6rende men implicitte (Holmgren i White, 2006). \u201cDen narrative praksis \u00f8nsker at finde [disse] sm\u00e5<\/em> stumper og stykker af r\u00f8de tr\u00e5de, af spor, af erfaringer fra det levede liv, der begrunder \u00f8nsket om et andet liv end det, der udspiller sig netop nu<\/em> (Holmgren i White, 2006:21). I enhver fort\u00e6lling er der dr\u00e5ber, som kan give adgang til skyer af mening. Disse sm\u00e5 dr\u00e5ber, som initiativer og andre unikke h\u00e6ndelser, skal vi have \u00f8re og \u00f8je for, da de kan give adgang til  de v\u00e6rdier, h\u00e5b, dr\u00f8mme og intentioner, som individet har og dermed en optakt til alternative fort\u00e6llinger. Narrativ praksis handler i h\u00f8j grad om at finde frem til og fremh\u00e6ve historier, der kan bekr\u00e6fte individets, v\u00e6rdier, dr\u00f8mme og planer (Kaae, 2011: 249 i Holmgren). Her skal det understreges, at det ikke handler om at fjerne de negative fort\u00e6llinger, men at g\u00f8re individets selvfort\u00e6llinger mere righoldige. Jo flere fort\u00e6llinger jo flere handlemuligheder, og jo st\u00f8rre mulighed for at individet kan v\u00e6re agent i eget liv og v\u00e6lge den foretrukne selvfort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n

Her skal vi som narrative praktikere v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, at det er personen, som er ekspert i eget liv. Vi m\u00e5 ikke komme med normaliserende standarder, hvor vi siger “jeg forst\u00e5r”. Ved at sige \u201cjeg forst\u00e5r\u201d l\u00e6gger vi vores mening ned over den andens beskrivelse. Derimod skal vi med vores sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00e5 personens beskrivelse af vedkommendes intentionelle tilstande i forhold til hvilke v\u00e6rdier, vedkommende \u00f8nsker at leve efter.<\/p>\n\n\n\n

Opsummerende er en af de v\u00e6sentligste elementer i den narrative samtale praksis, at vi gennem sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00e5r foldet individers historier ud, gjort deres liv multihistorielt, s\u00e5 de bliver agenter i eget liv, og deraf handler ud fra de intentioner, som de har i forhold til \u00f8nsker, dr\u00f8mme, h\u00e5b og v\u00e6rdier. Det kan vi blandt andet g\u00f8re \u2013 popul\u00e6rt sagt ved at sp\u00f8rge “hvad mere?”.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mennesket er som fluen: N\u00e5r fluen skal fort\u00e6re et fremmed stof, gylper det f\u00f8rst sin egen opkast ud over dette for at lette fort\u00e6ringen; n\u00e5r mennesket skal forst\u00e5 fremmed stof kaster det sin egen fort\u00e6lling ud (Anders Fogh Jensen).  Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de, n\u00e5r individet m\u00f8der verden till\u00e6gger individet begivenhederne mening ud fra de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[7,9],"tags":[],"class_list":["post-43","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-et-antropologisk-afsaet","category-en-narrativ-tilgang-til-tingene"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=43"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43\/revisions\/45"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=43"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=43"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=43"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}