{"id":20,"date":"2025-04-09T20:30:38","date_gmt":"2025-04-09T20:30:38","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/?p=20"},"modified":"2025-04-10T08:27:41","modified_gmt":"2025-04-10T08:27:41","slug":"paralleller-mellem-historiske-diskussioner-om-det-skrevne-og-vor-tids-paedagogiske-dokumentation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/?p=20","title":{"rendered":"Paralleller mellem historiske diskussioner om det skrevne og vor tids p\u00e6dagogiske dokumentation"},"content":{"rendered":"\n

Det er ikke et nyt f\u00e6nomen, at dokumentation og det skrevne bliver diskuteret. Diskussionen g\u00e5r mange \u00e5r tilbage \u2013 i hvert fald tilbage til Sokrates. Sokrates var gr\u00e6sk filosof og levede fra 469 f.kr til 399 f.kr. Sokrates gik rundt i Athens gader og udspurgte folk om forskellige eksistentielle temaer. If\u00f8lge Platon brugte han n\u00e6sten hele sin dag p\u00e5 at g\u00e5 rundt og diskutere filosofi med borgerne i Athen. Sokrates skrev aldrig noget ned, han mente det skrevne blandt andet skabte en skinvisdom. Dette bliver blandt andet tydeligt i Sokrates\u2019 reference til en dialog mellem egyptiske Gud Thot og Egyptens konge Amon:<\/p>\n\n\n\n

\u201dDu allerkyndigste Thot, nu har du, som bogstavernes fader, af velvilje sagt det modsatte af, hvad de form\u00e5r. For de vil skabe glemsomhed i sj\u00e6len hos dem, der l\u00e6rer dem og fors\u00f8mmer deres hukommelse, fordi de i tillid til skriften vil erindre sig udefra af fremmede tegn og ikke indefra af sig selv; alts\u00e5 har du fundet et middel ikke for hukommelsen, men for p\u00e5mindelsen. Du skaffer dem, der skal l\u00e6re, et skin af visdom, ikke sand visdom, for n\u00e5r de har f\u00e5et meget at h\u00f8re hos dig uden at have l\u00e6rt noget, vil de synes at v\u00e6re vidtkyndige, men er for det meste vankundige og besv\u00e6rlige at omg\u00e5s, da de er blevet skinvise i stedet for vise.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Den egyptiske Thoth, som bliver beskrevet som ham, der opfandt skrivekunsten. I Gudernes verden havde Thoth mange forskellige roller. Han var blandt andet den officielle skriver i underverdenen. Han f\u00f8rte sandhedens fjer. Thoth med Ibishovedet noterer resultatet p\u00e5 hans liste og fort\u00e6ller resultatet til de andre guder, der derefter afsagde dom over den afd\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

Det minder jo i h\u00f8j grad om, n\u00e5r vi dokumenterer. Dokumentation, i den p\u00e6dagogiske verden, bliver i dag ofte oplevet som sandheden om borgeren. En sandhed der bliver brugt til at vurdere borgeren og derefter til valg af indsatsen over for borgeren og hvilken \u00f8konomisk pris, det koster at have borgeren boende p\u00e5 en institution. P\u00e6dagogen bliver i den p\u00e6dagogiske verden guden Thoth, der skriver og har sandhedens fjer!<\/p>\n\n\n\n

Sokrates argumenterer for, at der med det skrevne ord eksisterer mange faldgrubber. Det bliver blandt beskrevet af Platon i bogen Faidros. Platon var elev af Sokrates og levede omkring 400 \u00e5r f.kr. Sokrates beskriver, hvordan det skrevne ikke tydeligg\u00f8r virkelighedens kompleksitet:<\/p>\n\n\n\n

\u201d-Ja, Faidros, for skriften har dette uhyggelige ved sig og ligner rigtignok et maleri. Dets frembringelser fremst\u00e5r jo ogs\u00e5 helt livagtige, men sp\u00f8rger man dem om noget, tier de s\u00e5re h\u00f8jtideligt. (\u2026)<\/em>“<\/p>\n\n\n\n

Maleriet, det beskrevne, af verden kommer til at fremst\u00e5 som sandheden, som levende viser, hvordan verdenen er. Sokrates mener dog, at vi skal v\u00e6re varsomme med at tro det. Skriften viser ikke verdens kompleksitet – og du kan ikke sp\u00f8rge uddybende til det skriftelige dokument. Hvis vi ikke, som l\u00e6sere og skribenter er opm\u00e6rksomme p\u00e5 denne pr\u00e6mis, vil vi overse, at der eksisterer meget mere end det skrevne.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6rligt som skribenter i den p\u00e6dagogiske praksis skal vi v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 dette. Dokumentation er ikke uskyldig. Den dokumentation vi beskriver har effekter p\u00e5 de borgere, vi skriver om. Vi bliver som mennesker til i omvejen af den anden. Dokumentation kan her v\u00e6re den anden, hvilket betyder, at vi kan betegne dokumentation som et form for identitetspapir for borgeren, vi skriver om.<\/p>\n\n\n\n

Sokrates fremh\u00e6ver, i den forbindelse en anden problemstilling, vi, som p\u00e6dagoger, b\u00f8r v\u00e6re opm\u00e6rksomme. N\u00e5r vi dokumenterer det, bliver det dokumenterede til noget vedvarende, som kan \u201dtumle\u201d rundt \u2013 i dag p\u00e5 mail, internettet.<\/p>\n\n\n\n

Og, n\u00e5r det \u00e9n gang er skrevet, tumler hvert ord omkring overalt, hos dem, der opfatter det, s\u00e5vel som hos dem, det slet ikke vedkommer, og det ved ikke, hvem det skal og hvem det ikke skal tale til. N\u00e5r det misopfattes og angribes med urette, har det altid brug for sin faders hj\u00e6lp, for det er ikke selv i stand til at v\u00e6rge for sig eller komme sig selv til hj\u00e6lp\u201d (Faidros. 197:276A).<\/p>\n\n\n\n

Dokumentationen af en borger bliver sendt til sagsbehandleren, psykologer, p\u00e5r\u00f8rende, arkiveret p\u00e5 institutionen og m\u00e5ske f\u00e5r borgeren selv et eksemplar af det dokumenterede. For modtagerne bliver dokumentationen opfattet som sandheden. Modtagerne har nemlig ofte ikke mulighed for at tale med dokumentets skribent. Det betyder, at hverken dokumentet, skribent eller borgeren kan v\u00e6re med til at nuancere billedet af personen.<\/p>\n\n\n\n

Det betyder, at borgeren som er beskrevet kan blive m\u00f8dt, af b\u00e5de kendte og ukendte, med forventninger, som ikke er tilstr\u00e6kkeligt nuanceret ift., hvordan borgeren faktiske oplever sig selv. Dette kan have store konsekvenser for, borgerens fremtidige handlemuligheder.<\/p>\n\n\n\n

Platon havde, som Sokrates, en skepsis over for det skrevne ord og var derfor af den overbevisning, at dialogformen, som han selv benyttede sig af i sine skrifter, blot var det n\u00e6stbedste efter den \u00e6gte levende dialog (jf. Seeskin 1987:4).<\/p>\n\n\n\n

Dokumentation er nu engang en v\u00e6sentlig del af den p\u00e6dagogiske verden. Vi m\u00e5 folde det vi skriver ud. Her kan vi blandt andet finde inspiration hos Platon og skrive i dialogformen. I dialogformen skriver netop episoderne ud, hvor vi skriver med en mere observerende form \u2013 hvad der konkret sker. Stadig er det altid vigtigt, at tydeligg\u00f8r, hvorfra blikket, der bliver skrevet fra, er skabt. Vi vil aldrig kunne skrive uden nogen former for filter, vi skriver altid fra et perspektiv, v\u00e6lger og frav\u00e6lger noget, vores valg af ord har betydning og vi vil noget med det beskrevne.<\/p>\n\n\n\n

Vi skal alts\u00e5, p\u00e6dagoger, v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, vi ikke skriver med sandhedens fjer \u2013 vi skriver med et blik og verden er mere kompleks end det, det skrevne indeholder.<\/p>\n\n\n\n

Referencer:<\/p>\n\n\n\n