{"id":158,"date":"2026-06-11T09:57:03","date_gmt":"2026-06-11T09:57:03","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/?p=158"},"modified":"2026-06-11T09:57:03","modified_gmt":"2026-06-11T09:57:03","slug":"digital-dannelse-fra-boks-til-faellesskab-og-kvalificerede-valg","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/?p=158","title":{"rendered":"Digital Dannelse Fra Boks Til F\u00e6llesskab og kvalificerede valg"},"content":{"rendered":"\n

Mindset, neutralisering og kvalificeret selvbestemmelse som arbejdsredskaber i det kriminalpr\u00e6ventive arbejde<\/em><\/p>\n\n\n\n

M\u00e5lgruppe<\/strong>L\u00e6rere, undervisere, p\u00e6dagoger, socialr\u00e5dgivere og andre fagprofessionelle, der arbejder med b\u00f8rn og unges digitale praksis.
Form\u00e5l<\/strong>At tilbyde et teoretisk funderet, men praksisanvendeligt sprog om de psykologiske, moralske og dannelsesm\u00e6ssige mekanismer, der g\u00f8r, at velfungerende unge g\u00f8r grimme ting online \u2014 og hvad fagprofessionelle kan stille op.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Resum\u00e9<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Artiklens ambition er at give fagprofessionelle et analytisk sprog, der favner psykologiske, moralske, kollektive og dannelsesm\u00e6ssige mekanismer, for at flytte samtalen med b\u00f8rn og unge fra l\u00f8ftede pegefingre til \u00e6gte refleksion og kvalificerede valg online. Artiklen pr\u00e6senterer en fem-trins model og argumenterer for kvalificeret selvbestemmelse<\/em> som et overordnet dannelseskompas for indsatsen, frem for en specifik metode.<\/p>\n\n\n\n

Indledning: Hesten skal klappes, men ikke nedl\u00e6gges<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

Vi kan alle blive enige om, at de unge et utal af gange har h\u00f8rt pladen: Sk\u00e6rmtiden er for h\u00f8j, tonen er for grim, og I burde l\u00e6gge mobilen v\u00e6k. Den l\u00f8ftede pegefinger har efterh\u00e5nden v\u00e6ret oppe s\u00e5 l\u00e6nge, at den n\u00e6sten har f\u00e5et leddegigt. SSP-konsulenten er blevet h\u00e6s af at pr\u00e6dike om digital dannelse og fort\u00e6lle diverse skr\u00e6khistorie om h\u00e6ndelser p\u00e5 nettet. Problemet er ikke, at de voksne er bekymrede \u2014 det er de med rette. Problemet er, at moraliserende regler fra en analog tid, hvor tempoet var langsommere, har en tendens til at prelle af p\u00e5 en generation, der lever halvdelen af deres sociale liv inde i en app, hvor man p\u00e5 et splitsekund kan mobbe, billeddele, komme i kontakt med hele verden osv.. <\/p>\n\n\n\n

Hvis vi som fagprofessionelle skal kunne hj\u00e6lpe b\u00f8rn og unge med at navigere det digitale rum, m\u00e5 vi tilbyde dem noget mere brugbart og dannende end forbud. Vi m\u00e5 tilbyde dem et sprog, s\u00e5 de selv kan gennemskue, hvad der sker \u2014 i deres egen hjerne, i deres relationer, i deres klassef\u00e6llesskab og i deres egen dannelsesproces. Jeg anvender i denne artikel forskellige teoretiske perspektiver, som jeg mener, hver is\u00e6r vil styrke b\u00f8rn og unges valg p\u00e5 nettet.<\/p>\n\n\n\n

De fire teoretiske perspektiver er integrativt dannelsesperspektiv – vitaliseringspsykologi<\/em> (T\u00f8nnesvang, 2002, 2012) og tankerne om kvalificeret selvbestemmelse<\/em> tilbyder et dannelsesfundament, hvor Sykes & Matza forklarer, hvordan<\/em> empatien neutraliseres, og Arbinger forklarer, hvordan<\/em> relationer objektiveres, s\u00e5 formulerer T\u00f8nnesvang, hvad<\/em> der overhovedet skal udvikles i mennesket, for at det digitale liv kan leves som andet end stimuli-respons.<\/p>\n\n\n\n

1. Det digitale terr\u00e6n: opm\u00e6rksomheds\u00f8konomi og hjernekemi<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

De platforme, b\u00f8rn og unge bruger dagligt \u2014 Snapchat, TikTok, Instagram, Discord, Roblox \u2014 er ikke neutrale rum. De er designet med \u00e9t prim\u00e6rt form\u00e5l: at fastholde brugerens opm\u00e6rksomhed s\u00e5 l\u00e6nge som muligt. Hendricks og Mehlsen (2018) beskriver dette som en opm\u00e6rksomheds\u00f8konomi<\/em>, hvor brugerens tid er den egentlige valuta. Det betyder ikke, at platformene er onde i sig selv \u2014 men det betyder, at vi som fagprofessionelle (og for\u00e6ldre) skal forst\u00e5, hvad b\u00f8rnene er oppe imod. N\u00e5r vi \u00f8nsker at b\u00f8rn og unge skal mindske deres sk\u00e6rmforbrug, s\u00e5 er vi oppe i mod st\u00f8rre magter end bare \u201cumulige\u201d og selektive d\u00f8ve b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n

1.1 Dopamin og variable bel\u00f8nninger<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Hver gang en ung modtager et like, en snap-streak eller scroller frem til en video, der rammer, bliver der frigivet dopamin. Sociale medier udnytter det, psykologien kalder variable ratio reinforcement<\/em> \u2014 en bel\u00f8nningsstruktur, der er kendt fra spilleautomater, og som er noget af det mest vanedannende (Hendricks & Mehlsen, 2018). Du ved aldrig, om det n\u00e6ste scroll gemmer noget fedt, s\u00e5 du forts\u00e6tter, selvom du egentlig havde besluttet dig for noget andet.<\/p>\n\n\n\n

Det er i bedste fald en ulige kamp. Den pr\u00e6frontale cortex \u2014 den del af hjernen, der st\u00e5r for impulskontrol og konsekvensvurdering \u2014 er ikke fuldt udviklet f\u00f8r midt i 20’erne. Det betyder, at en 13-\u00e5rig, der scroller TikTok, bogstaveligt talt har en biologisk underlegen position over for et algoritmedesign, der er udviklet af nogle af verdens dygtigste adf\u00e6rdsingeni\u00f8rer. Det kan for b\u00f8rn og unge v\u00e6re sv\u00e6rt at m\u00e6rke sig selv og sine egne f\u00f8lelser og v\u00e6rdier. Det g\u00e5r simpelthen s\u00e5 st\u00e6rkt p\u00e5 de digitale platforme, at ens f\u00f8lelser, behov og lyster bliver parkeret p\u00e5 sidelinjen og det kun er algoritmens konstante str\u00f8m af sm\u00e5 bel\u00f8nninger, som styrer b\u00f8rn og unges digitale adf\u00e6rd. Vi b\u00f8r ikke se det som en moralsk svaghed hos b\u00f8rn og unge, at de ikke kan stoppe. Vi m\u00e5 se det som en form for strukturel udfordring – for dannelsesprocessen – skabt af tech-virksomhederne.<\/p>\n\n\n\n

1.2 Online Disinhibition Effect \u2014 n\u00e5r sutten tabes<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for udenforst\u00e5ende pludselig at se et barn skrive grove ting i en gruppechat. Det kan ogs\u00e5 for barnet selv v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvordan han\/hun kunne komme til at skrive \u201cdin fucking m\u00f8gluder\u201d til en pige fra klassen. Et af de mest brugbare begreber til at forst\u00e5, hvorfor en stilf\u00e6rdig elev pludselig kan skrive grove ting i en gruppechat, er Sulers begreb om Online Disinhibition Effect<\/em> (Suler, 2004). Suler identificerer seks psykologiske mekanismer, der mindsker vores normale sociale bremser, n\u00e5r vi kommunikerer gennem en sk\u00e6rm:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Dissociativ anonymitet<\/strong> \u2014 “de ved ikke, hvem jeg er”. Selvom man sj\u00e6ldent er reelt anonym, f\u00f8les<\/em> det s\u00e5dan, og ansvarsf\u00f8lelsen falder.<\/li>\n\n\n\n
  2. Usynlighed<\/strong> \u2014 “de kan ikke se mig”. N\u00e5r den andens ansigt forsvinder, slukkes empatien delvist; ansigtsudtryk og kropssprog er empatiens prim\u00e6re input.<\/li>\n\n\n\n
  3. Asynkronicitet<\/strong> \u2014 “vi taler ikke live”. Man kan skrive noget, l\u00e6gge telefonen og logge af, uden at se reaktionen. Konsekvenserne forsinkes og udviskes.<\/li>\n\n\n\n
  4. Solipsistisk introjektion<\/strong> \u2014 “stemmen i mit hoved”. N\u00e5r man l\u00e6ser andres beskeder, h\u00f8rer man dem med sin egen indre stemme og till\u00e6gger dem motiver, de m\u00e5ske ikke har.<\/li>\n\n\n\n
  5. Dissociativ fantasi<\/strong> \u2014 “det er bare et spil”. Internettet opleves som en parallelverden, hvor de almindelige regler ikke g\u00e6lder.<\/li>\n\n\n\n
  6. Minimering af autoritet<\/strong> \u2014 “du skal ikke bestemme over mig”. Onlinerummet er fladt, og hierarkier opl\u00f8ses, hvilket g\u00f8r det lettere at sige hvad som helst uden filter.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    Online disinhaibilition effect<\/em> handler overordnet set om, at mennesker ofte opf\u00f8rer sig mere frit, impulsivt eller ekstremt online end ansigt til ansigt. <\/p>\n\n\n\n

    Praksisnote<\/strong>N\u00e5r en elev har sagt eller skrevet noget grimt online, er det ikke n\u00f8dvendigvis et udtryk for d\u00e5rlig karakter. Det er ofte et udtryk for, at en eller flere af Sulers seks mekanismer har v\u00e6ret aktive samtidig. Det er en p\u00e6dagogisk pointe: man kan tale om mekanismerne uden at tale ned til den unge. Det skifter samtalen fra skyld<\/em> til indsigt<\/em>.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

    2. Arbingers mindset-teori: boksen som indre kompas<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

    De fleste b\u00f8rn og unge kan jonglere rundt med apps, telefoner og tablets. De er eksperter i, hvordan man skriver, tager billeder, deler billeder, scroller og hopper fra platform til platform. Selvom man forst\u00e5r teknologien, er der stadig brug for et etisk kompas. Et etisk kompas som ikke bare kommer af sig selv. Her tilbyder Arbinger Institute (2002, 2006, 2016) et brugbart begrebsapparat med skellet mellem inward mindset<\/em> (indadvendt fokus \/ inde i boksen) og outward mindset<\/em> (udadvendt fokus \/ ude af boksen). Det handler grundl\u00e6ggende om, hvorvidt man ser andre mennesker som rigtige mennesker \u2014 eller som objekter eller ting.<\/p>\n\n\n\n

    2.1 At v\u00e6re i boksen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    N\u00e5r en person befinder sig i et inward mindset, er personen if\u00f8lge Arbinger Institute (2006) i “Boksen”<\/em>. I boksen er man optaget af sig selv: egne behov, egen status, eget forsvar. Andre mennesker holder op med at v\u00e6re rigtige mennesker og reduceres til objekter \/ ting p\u00e5 en af tre m\u00e5der:<\/p>\n\n\n\n

      \n
    • Som redskaber<\/strong> \u2014 v\u00e6rkt\u00f8jer til at opn\u00e5 noget. F\u00f8lgere bliver til tal, klassekammerater bliver til publikum.<\/li>\n\n\n\n
    • Som forhindringer<\/strong> \u2014 personer, der st\u00e5r i vejen for ens egen plan eller stemning.<\/li>\n\n\n\n
    • Som ligegyldige<\/strong> \u2014 profiler man scroller forbi uden at registrere, at der sidder et menneske bag sk\u00e6rmen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      Personerne p\u00e5 den anden side af sk\u00e6rmen bliver til ting – en form for dehumanisering af personen. Hvilket er med til, at g\u00f8re det nemmere for barnet eller den unge at skrive grove ting til personen p\u00e5 den anden side af sk\u00e6rmen. <\/p>\n\n\n\n

      2.2 Selvforr\u00e6deri: det f\u00f8rste brud<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Centralt hos Arbinger Institute (2002) st\u00e5r begrebet self-betrayal<\/em> \u2014 selvforr\u00e6deri. Det opst\u00e5r, n\u00e5r man ignorerer en spontan tilskyndelse<\/em> til at g\u00f8re det rigtige. Den unge m\u00e6rker mavefornemmelsen, der siger “lad v\u00e6re”, men g\u00f8r det alligevel \u2014 og m\u00e5 derefter bruge mental energi p\u00e5 at retf\u00e6rdigg\u00f8re sig selv. Det er pr\u00e6cis i denne retf\u00e6rdigg\u00f8relse, at kassens v\u00e6gge bygges op.<\/p>\n\n\n\n

      Det er den indre stemme, der m\u00e6rker, hvad der er rigtigt og forkert, f\u00f8r refleksionen overhovedet s\u00e6tter ind. Det er den indre, som er med til at definere, hvem jeg gerne vil v\u00e6re og hvem jeg gerne vil ses som. Selvforr\u00e6deriet er, set fra T\u00f8nnesvangs vinkel, et brud p\u00e5 sensitivitetens stemme \u2014 og dermed en mekanisme, der tr\u00e6kker den unge v\u00e6k fra sin egen dannelse.<\/p>\n\n\n\n

      2.3 Fire klassiske bokse i unges digitale liv<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Arbinger Institute (2006) beskriver fire selvretf\u00e6rdigg\u00f8rende bokse, der i s\u00e6rlig grad genkendes i unges online-praksis:<\/p>\n\n\n\n

      Kasse<\/strong><\/th>Logik og digital manifestation<\/strong><\/th><\/tr><\/thead>
      \u201cBedre end\u201d<\/strong><\/td>F\u00f8lelsen af at v\u00e6re klogere, smartere eller mere \u2018rigtig\u2019 end andre. Manifesteres som trolling, nedladende kommentarer og det vedvarende behov for at fremh\u00e6ve egne pointer p\u00e5 bekostning af andres.<\/td><\/tr>
      \u201cJeg fortjener\u201d<\/strong><\/td>F\u00f8lelsen af at v\u00e6re offer, der har ret til oprejsning. Bruges til at retf\u00e6rdigg\u00f8re eksklusion, h\u00e6vnposts eller deling af andres private indhold: \u2018de var ogs\u00e5 tarvelige f\u00f8rst\u2019.<\/td><\/tr>
      \u201cSkal ses som\u201d<\/strong><\/td>Frygt for andres dom. F\u00f8rer til benh\u00e5rd kuratering af eget feed, perfektionspres og social konformitet. En af de mest produktive kasser for influencer-logikken.<\/td><\/tr>
      \u201cV\u00e6rre end\u201d<\/strong><\/td>F\u00f8lelsen af utilstr\u00e6kkelighed. N\u00e6res af konstant sammenligning med andres polerede profiler og udm\u00f8nter sig i lavt selvv\u00e6rd og \u2014 i v\u00e6rste fald \u2014 alvorlig mistrivsel.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

      3. Neutraliseringsteorien: hvordan boksens v\u00e6gge bygges<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

      Mange b\u00f8rn og unge har en masse hele og halv fork\u00f8lede forklaringer p\u00e5, hvorfor de gjorde som de gjorde p\u00e5 nettet – og hvorfor det er ok. Det interessante sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver derfor: hvordan<\/em> bygger man egentlig boksens v\u00e6gge? Hvordan overbeviser man sig selv om, at man stadig er et godt menneske, selvom man lige har opf\u00f8rt sig ringe og skrevet en grov kommentar til en klassekammerat? <\/p>\n\n\n\n

      Sykes og Matza (1957) formulerede deres neutraliseringsteori<\/em> som et opg\u00f8r med datidens subkulturteori. Deres iagttagelse var enkel de fleste unge lovovertr\u00e6dere er ikke hardcore kriminelle, der afviser samfundets normer. Tv\u00e6rtimod er de \u2014 i overvejende grad \u2014 almindelige unge, der godt kender forskel p\u00e5 rigtigt og forkert. Men for at kunne overskride normen uden at f\u00e5 det d\u00e5rligt med sig selv, g\u00f8r de brug af psykologiske “hacks” \u2014 neutraliseringsteknikker. Disse teknikker fungerer som en moralsk snydekode, der sl\u00e5r den d\u00e5rlige samvittighed ud af kurs lige f\u00f8r handlingen.<\/p>\n\n\n\n

      Hauge (2001) p\u00e5peger, at teorien har vist sig us\u00e6dvanligt holdbar og overf\u00f8rbar \u2014 ogs\u00e5 til digitale kontekster, hvor mekanismerne forst\u00e6rkes af de disinhibition-effekter, hvor h\u00e6mningerne bliver svagere, som Suler (2004) har beskrevet. Nedenfor genfortolkes de fem klassiske neutraliseringsteknikker i en aktuel digital ramme.<\/p>\n\n\n\n

      3.1 Ben\u00e6gtelse af ansvar<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Den indre undskyldning: “Det var ikke min skyld”<\/em>, “jeg kunne ikke g\u00f8re for det”, “det var algoritmen \/ gruppepresset \/ min ADHD”.<\/p>\n\n\n\n

      Digitalt eksempel: en ung videresender en privat, f\u00f8lsom besked om en klassekammerat. Da han bliver konfronteret, lyder forklaringen: “jamen, min telefon l\u00e5 fremme”, “de andre pressede mig”, “jeg n\u00e5ede slet ikke at t\u00e6nke”. Den unge g\u00f8r sig selv til offer for omst\u00e6ndighederne og fritages dermed for moralsk ansvar (Sykes & Matza, 1957).<\/p>\n\n\n\n

      3.2 Ben\u00e6gtelse af skade<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Den indre undskyldning: “Der skete jo ikke noget”<\/em>, “ingen tog skade”, “de overlever nok”.<\/p>\n\n\n\n

      Digitalt eksempel: en sarkastisk og s\u00e5rende kommentar under en andens TikTok-video forklares som “bare en joke”. Fordi den unge ikke kan se modtagerens reaktion, bilder hun sig ind, at der ikke er sket skade \u2014 en mekanisme, der forst\u00e6rkes voldsomt af asynkronicitet og usynlighed (Suler, 2004).<\/p>\n\n\n\n

      3.3 Ben\u00e6gtelse af offeret<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Den indre undskyldning: “De bad selv om det”<\/em>, “det er deres egen skyld”, “de fortjente det”.<\/p>\n\n\n\n

      Digitalt eksempel: en gruppechat oprettes med det form\u00e5l at svine en bestemt person til. Logikken er: “han er ogs\u00e5 bare belastende”, “hun l\u00e6gger selv op til det med de videoer, hun poster”. Offeret omskrives til synder, og handlingen f\u00e5r karakter af retf\u00e6rdig straf snarere end overgreb.<\/p>\n\n\n\n

      3.4 Ford\u00f8mmelse af dem, der ford\u00f8mmer<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Den indre undskyldning: “De voksne er hyklere”<\/em>, “I g\u00f8r selv det, der er v\u00e6rre”, “hvorfor blander I jer?”.<\/p>\n\n\n\n

      Digitalt eksempel: l\u00e6rerens eller for\u00e6ldrenes kritik aff\u00e6rdiges med “de forst\u00e5r alligevel ikke Discord” eller “de taler selv grimt om hinanden”. Ved at rette skytset mod afsenderen af kritikken fjernes fokus fra ens egen adf\u00e6rd. Det er en teknik, der bliver s\u00e6rligt effektiv i ungdomskulturer, hvor mistillid til autoriteter i forvejen er h\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

      3.5 Appel til h\u00f8jere loyaliteter<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Den indre undskyldning: “Jeg gjorde det for mine venner”<\/em>, “gruppen kommer i f\u00f8rste r\u00e6kke”, “jeg skulle bakke min gruppe op”.<\/p>\n\n\n\n

      Digitalt eksempel: den unge ved godt, at det er forkert at deltage i udelukkelsen, men g\u00f8r det alligevel, fordi: “jeg m\u00e5 v\u00e6re loyal”, “hvis jeg ikke liker, falder jeg uden for gruppen”. Venskabet og tilh\u00f8rsforholdet trumfer den almindelige anst\u00e6ndighed. Det er den teknik, der oftest aktiveres i bystander-situationer. Vi v\u00e6lger f\u00e6llesskaber over moral. <\/p>\n\n\n\n

      Fagligt vigtigt at huske<\/strong>Neutraliseringsteknikkerne er ikke efterrationaliseringer<\/em>. De aktiveres f\u00f8r<\/em> handlingen og er en betingelse for, at den overhovedet kan finde sted (Sykes & Matza, 1957). Det er en helt afg\u00f8rende pointe i forebyggelsesarbejdet: hvis vi kan l\u00e6re unge at genkende deres egne undskyldninger i det \u00f8jeblik de opst\u00e5r<\/em>, har vi reelt mulighed for at intervenere f\u00f8r selve handlingen.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

      4. T\u00f8nnesvangs vitaliseringspsykologi og kvalificeret selvbestemmelse<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

      Mens opm\u00e6rksomheds\u00f8konomien, Arbingers bokse og Sykes & Matzas neutraliseringsteknikker forklarer, hvorfor det g\u00e5r galt<\/em> (deaktivering af empati, objektivering af relationer og snyd af samvittigheden), forholder de sig kun lidt til, hvad der skal udvikles<\/em>, for at det kan g\u00e5 godt. Her tilbyder Jan T\u00f8nnesvang et n\u00f8dvendigt korrektiv.<\/p>\n\n\n\n

      4.1 Vitaliseringspsykologi \u2014 kort fortalt<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      T\u00f8nnesvangs vitaliseringspsykologi (T\u00f8nnesvang, 2012; T\u00f8nnesvang & Ovesen, 2015) er en integrativ teoriramme, der tr\u00e6kker tr\u00e5de fra selvpsykologien (Kohut), motivationsteorien (Ryan & Deci) og p\u00e6dagogisk filosofi (bl.a. Klafki og L\u00f8gstrup). Grundtanken er, at mennesket \u2014 for at trives og udvikle sig \u2014 har brug for det, T\u00f8nnesvang kalder psykologisk ilt<\/em>: fire grundl\u00e6ggende n\u00e6ringsstoffer, der skal leveres af det milj\u00f8, mennesket er en del af. Det handler om at blive set, om at h\u00f8re til, om at have meningsfulde forbilleder og om at kunne realisere sig selv som handlende person.<\/p>\n\n\n\n

      N\u00e5r disse iltkilder er til stede i tilstr\u00e6kkelig kvalitet, har mennesket \u2014 barnet, den unge, den voksne \u2014 mulighed for at udvikle det, T\u00f8nnesvang kalder kvalificeret selvbestemmelse<\/em>. Begrebet er bevidst dobbelt: man skal b\u00e5de kvalificeres<\/em> \u2014 alts\u00e5 erhverve viden, f\u00e6rdigheder, indsigt \u2014 og selvbestemme<\/em> \u2014 alts\u00e5 tr\u00e6ffe egne valg p\u00e5 baggrund af det erhvervede grundlag, i forpligtet sameksistens med andre (T\u00f8nnesvang, 2002).<\/p>\n\n\n\n

      4.2 De fire tilv\u00e6relseskompetencer<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      T\u00f8nnesvang (2012) opererer med fire grundl\u00e6ggende tilv\u00e6relsesdimensioner<\/em> og fire dertilh\u00f8rende tilv\u00e6relseskompetencer<\/em>. To er udadrettede, to er indadrettede. To handler om kvalificering, to handler om selvbestemmelse. Tilsammen udg\u00f8r de en dannelsesramme, der er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt brugbar, n\u00e5r man skal forst\u00e5, hvad der st\u00e5r p\u00e5 spil i unges digitale liv.<\/p>\n\n\n\n

      Teknisk tilv\u00e6relseskompetence (teknikalitet)<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

      Udadrettet kvalificering. Faglighed, teknologih\u00e5ndtering, viden og kunnen. I en digital kontekst handler det om alt fra at kunne kildekritisere et opslag p\u00e5 TikTok over at forst\u00e5, hvordan en algoritme prioriterer indhold, hvordan telefonen, app\u2019en virker, til at kunne navigere i privatlivsindstillinger. Det er den dimension, mediep\u00e6dagogikken typisk har fokuseret mest entydigt p\u00e5 \u2014 og som derfor ogs\u00e5 er bedst belyst. Ofte det som b\u00f8rnene og de unge selv har styr p\u00e5 – og m\u00e5ske lidt foran de voksne.<\/p>\n\n\n\n

      Politisk-etisk tilv\u00e6relseskompetence (socialitet)<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

      Udadrettet selvbestemmelse. Evnen til at indg\u00e5 i og forholde sig til f\u00e6llesskaber p\u00e5 en moralsk b\u00e5ren m\u00e5de. Her ligger den unges evne til at forst\u00e5, at en gruppechat ikke kun er en teknisk platform, men ogs\u00e5 et socialt-moralsk rum<\/em>, hvor der g\u00e6lder normer for, hvordan man behandler andre. Det er pr\u00e6cis d\u00e9n kompetence, der svigtes, n\u00e5r en hel klasse kollektivt accepterer en mobbeboble. <\/p>\n\n\n\n

      Selvreferentiel tilv\u00e6relseskompetence (refleksivitet)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      Indadrettet kvalificering. Evnen til at have omtanke for sig selv og andre, at se forbindelser p\u00e5 tv\u00e6rs af kontekster og at vurdere relevans og mening. T\u00f8nnesvangs eksempel er meget p\u00e5 sin plads her: at vide, at det ikke fungerer<\/em> at spille computer til kl. 02.00, hvis man skal l\u00e6re noget i morgen, er \u00e9n ting \u2014 at v\u00e6re med<\/em> den viden, s\u00e5 den faktisk f\u00e5r indflydelse p\u00e5 handlingen, er noget andet (T\u00f8nnesvang & Hedegaard, 2012). Dette indeb\u00e6rer evnen til at se konsekvensk\u00e6den af egne handlinger (likes, kommentarer, billeddelinger) og oms\u00e6tte viden om konsekvenser til faktisk handling (T\u00f8nnesvang & Hedegaard, 2012).<\/p>\n\n\n\n

      F\u00e6nomenologisk tilv\u00e6relseskompetence (sensitivitet)<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

      Indadrettet selvbestemmelse. Kontakten med sig selv. Evnen til at m\u00e6rke, forst\u00e5 og h\u00e5ndtere egne f\u00f8lelser, lyster, behov og motivationer. Sensitiviteten er det dybeste lag i T\u00f8nnesvangs (2012) dannelsesforst\u00e5else \u2014 det er her, dannelsen overhovedet kan blive til ens egen<\/em> og ikke blot tilpasning. Det handler om ens v\u00e6rdier, hvad vil man gerne st\u00e5 for, v\u00e6re kendt for – hvem vil man gerne udtryk for at v\u00e6re. Det er ogs\u00e5 sensitiviteten, der st\u00e5r mest udsat i den digitale opm\u00e6rksomheds\u00f8konomi, hvor algoritmerne kontinuerligt fors\u00f8ger at omkalibrere det, den unge har lyst til<\/em>, v\u00e6k fra den unge selv og over mod det, der genererer trafik.<\/p>\n\n\n\n

      4.3 Dannelse i niveauer \u2014 kvalificeret selvbestemmelse er ikke et endepunkt<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      En central pointe hos T\u00f8nnesvang (2012) er, at kvalificeret selvbestemmelse ikke er noget, man opn\u00e5r<\/em> \u00e9n gang for alle. Begrebet kan t\u00e6nkes i niveauer: man kan v\u00e6re kvalificeret selvbestemmende som fem\u00e5rig i b\u00f8rnehavens sociale rum, som elleve\u00e5rig i klassef\u00e6llesskabet, som femten\u00e5rig i en gruppechat og som tredive-\u00e5rig i en arbejdsplads. P\u00e5 hvert niveau stilles der nye krav, og hver gang skal de fire tilv\u00e6relseskompetencer omkvalificeres til det nye niveau.<\/p>\n\n\n\n

      4.4 Et formbegreb \u2014 ikke en metode<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      T\u00f8nnesvang understreger, at kvalificeret selvbestemmelse er et formbegreb<\/em> og ikke en metode (T\u00f8nnesvang & Hedegaard, 2012). Begrebet foreskriver ikke<\/em>, hvad indholdet i de fire tilv\u00e6relseskompetencer skal v\u00e6re \u2014 det giver en strukturel forst\u00e5elsesramme, som forskellige faggrupper kan t\u00e6nke sig ind i og samtale ud fra. Det er pr\u00e6cis det, der g\u00f8r det velegnet i det kriminalpr\u00e6ventive arbejde med digital dannelse og risikoadf\u00e6rd. Ingen beh\u00f8ver opgive deres faglighed for at kunne bruge rammen \u2014 og det er jo ret smart.<\/p>\n\n\n\n

      Den fagprofessionelle pointe<\/strong>Hvor Arbinger giver os et sprog om relationen<\/em> (er det andet menneske et menneske for mig?), og Sykes & Matza giver os et sprog om samvittigheden<\/em> (hvilken undskyldning bruger jeg lige nu?), giver T\u00f8nnesvang os et sprog om dannelsen<\/em> (hvilken tilv\u00e6relseskompetence er p\u00e5 pr\u00f8ve her, og hvad skal udvikles for at den unge kan st\u00e5 fast). De tre perspektiver er ikke konkurrenter \u2014 de er forskellige snit gennem den samme situation.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

      5. Et samlet analyseapparat<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

      Jeg mener, at ved at samment\u00e6nke de fire perspektiver, s\u00e5 fremtr\u00e6der et fem-trins forl\u00f8b, der b\u00e5de er teoretisk sammenh\u00e6ngende og praksisanvendeligt. Trinnene beskriver den unges psykologiske, moralske og dannelsesm\u00e6ssige proces fra opst\u00e5elsen af en problematisk online-situation til handlingens fuldbyrdelse:<\/p>\n\n\n\n

      1. Tilskyndelse<\/strong><\/td>Mavefornemmelsen siger: “lad v\u00e6re”. En empatisk impuls registreres umiddelbart. Hos T\u00f8nnesvang (2012) er dette en kontakt med sensitiviteten \u2014 der m\u00e6rker situationens etiske karakter, f\u00f8r refleksionen s\u00e6tter ind.<\/td><\/tr>
      2. Selvforr\u00e6deri<\/strong><\/td>Den unge ignorerer impulsen \u2014 fordi statusgevinsten, dopamin-bel\u00f8nningen eller frygten for at falde udenfor vejer tungere (Arbinger Institute, 2002). Sensitivitetens stemme overd\u00f8ves; selvbestemmelsen kapres af det ydre.<\/td><\/tr>
      3. Neutralisering<\/strong><\/td>For at d\u00e6mpe samvittigheden aktiveres \u00e9n eller flere af de fem neutraliseringsteknikker: “det var jo bare for sjov, han bad selv om det” (Sykes & Matza, 1957). Det er herrefleksiviteten \u2014 fejlbruges: den unge har viden om, hvad der er rigtigt, men form\u00e5r ikke at anvende den viden i handling.<\/td><\/tr>
      4. Boksen<\/strong><\/td>Undskyldningen virker som cement. Den unge har nu muret sig inde i et inward mindset\/i boksen, ser modparten som objekt \/ en ting og oplever sig fuldt retf\u00e6rdiggjort (Arbinger Institute, 2006). P\u00e5 den m\u00e5de sikrer den unge sig \u201cgod\u201d opf\u00f8rsel i f\u00e6llesskabet. <\/td><\/tr>
      5. Eskalering eller brud<\/strong><\/td>Enten forts\u00e6tter forl\u00f8bet \u2014 typisk underst\u00f8ttet af gruppedynamikker og pluralistisk ignorance (Hendricks, 2016) \u2014 eller ogs\u00e5 sker der noget afg\u00f8rende: en udefrakommende impuls (en kammerat, en l\u00e6rer, en for\u00e6lder, en time-out) gen\u00e5bner kontakten til sensitiviteten, og kassens v\u00e6gge revner.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

      5.1 Pluralistisk ignorance: n\u00e5r hele klassen neutraliserer sammen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Forl\u00f8bet bliver s\u00e6rligt destruktivt, n\u00e5r det udfolder sig kollektivt. Hendricks (2016) beskriver med begrebet pluralistisk ignorance<\/em> (flertalsmisforst\u00e5elser) det f\u00e6nomen, at en gruppe individuelt kan have det d\u00e5rligt med en kollektiv praksis, samtidig med at alle handler, som om de er enige i den.<\/p>\n\n\n\n

      I en gruppechat, hvor der spredes kr\u00e6nkende materiale, vil teknikken appel til h\u00f8jere loyaliteter<\/em> (“jeg liker for at st\u00f8tte mine venner”) kombineret med ben\u00e6gtelse af skade<\/em> (“der sker jo ikke noget”) f\u00f8re til, at gruppen samlet accepterer en kultur, ingen af medlemmerne reelt bryder sig om. Resultatet er, hvad Hendricks og Mehlsen (2018) kalder en mobbeboble<\/em>: individuelt fornuftige unge, der kollektivt opf\u00f8rer sig ufatteligt dumt. Set fra T\u00f8nnesvangs (2012) vinkel handler det om, at klassens kollektive milj\u00f8 ikke leverer den n\u00f8dvendige psykologiske ilt til, at den enkeltes \u201ckonstruktive\u201d socialekompetence kan komme i spil \u2014 det er ikke individuelt karaktersvigt, men strukturel underern\u00e6ring. <\/p>\n\n\n\n

      6. Et fem-trins refleksionsv\u00e6rkt\u00f8j<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      Jeg vil i det nedenst\u00e5ende overs\u00e6tte den teoretiske til et praktisk redskab, der kan bruges direkte i undervisning, individuel samtale og for\u00e6ldredialog. Det skal ikke ses som en regel-liste \u2014 det er en serie af sp\u00f8rgsm\u00e5l, den unge kan stille sig selv, f\u00f8r den unge trykker send. Id\u00e9en er, at den unge p\u00e5 sigt internaliserer radaren som en automatisk refleks, s\u00e5 empatien f\u00e5r et lille forspring foran dopaminet. Man kan se det som en tr\u00e6ning i, at refleksion, hvor man g\u00f8r ens viden til handling, s\u00e5 viden og handling virker sammen. <\/p>\n\n\n\n

      Filter 1: Impuls-tjekket<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Integritet vs. selvforr\u00e6deri. M\u00e6rker du et stik i maven eller en lille nagende tvivl? F\u00f8lger du din egen indre sans for ordentlighed, er det den, du gerne vil v\u00e6re \u2014 eller er du i f\u00e6rd med selvforr\u00e6deri for hurtig anerkendelse? (Arbinger Institute, 2002). Det er sensitiviteten, der taler her (T\u00f8nnesvang, 2012) \u2014 lyt til den.<\/p>\n\n\n\n

      Filter 2: neutraliserings-tjekket<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Hvilken snedig “snydekode” k\u00f8rer din hjerne lige nu? Hvis du fanger \u00e9n af f\u00f8lgende fem s\u00e6tninger i hovedet, s\u00e5 stop op:<\/p>\n\n\n\n

        \n
      • “Det var ikke min skyld” \u2192 ben\u00e6gtelse af ansvar.<\/li>\n\n\n\n
      • “Det var jo bare for sjov” \u2192 ben\u00e6gtelse af skade.<\/li>\n\n\n\n
      • “Han bad selv om det” \u2192 ben\u00e6gtelse af offeret.<\/li>\n\n\n\n
      • “De voksne g\u00f8r det selv” \u2192 ford\u00f8mmelse af ford\u00f8mmerne.<\/li>\n\n\n\n
      • “Jeg er n\u00f8dt til det for vennerne” \u2192 appel til h\u00f8jere loyaliteter (Sykes & Matza, 1957).<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

        Filter 3: Objekt-tjekket<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

        Menneske vs. ting. Ser du personen i den anden side af sk\u00e6rmen som et rigtigt menneske med f\u00f8lelser \u2014 eller bruger du dem som underholdning eller en ting? Reglen: ville du sige det samme ansigt til ansigt i skoleg\u00e5rden? Hvis nej: slet det (Arbinger Institute, 2006). Eller ville du sige det samme til din bedstemor? hvis nej: slet det, undlad at like, kommentere, dele mm. <\/p>\n\n\n\n

        Filter 4: Boble-tjekket<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

        Autonomi vs. gruppepres. Liker, deler eller tier du kun, fordi du er bange for at falde uden for gruppen? Du er et selvst\u00e6ndigt t\u00e6nkende menneske \u2014 og det kr\u00e6ver ofte kun f\u00e5 mennesker, der ikke griner, f\u00f8r hele boblen brister (Hendricks, 2016). De fleste b\u00f8rn og unge ved godt, hvorn\u00e5r de er galt p\u00e5 den – ogs\u00e5 online. <\/p>\n\n\n\n

        Filter 5: Konsekvens-hjulet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

        De fire ringe i vandet. T\u00e6nk fremad, helt konkret:<\/p>\n\n\n\n

        Mig selv<\/strong> \u2014 hvordan p\u00e5virker det mit eget hum\u00f8r og min integritet bagefter? viser det, den jeg gerne vil fremst\u00e5 som? <\/p>\n\n\n\n

        Den anden<\/strong> \u2014 hvilken effekt har det p\u00e5 den person, det g\u00e5r ud over? Positive eller negative konsekvenser? <\/p>\n\n\n\n

        F\u00e6llesskabet<\/strong> \u2014 hvilken kultur er jeg med til at bygge i min klasse? Hensigtsm\u00e6ssig og udviklende eller uhensigtsm\u00e6ssig og destruktvi? <\/p>\n\n\n\n

        Det digitale fodspor<\/strong> \u2014 kan dette screenshot findes frem om to \u00e5r? Er jeg stadig okay med det? Vil min fremtidige svigermor synes det er ok? vil min fremtidig arbejdsplads synes det er ok?\u00a0<\/p>\n\n\n\n

        7. Opm\u00e6rksomhedspunkter<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

        P\u00e5 baggrund af det skitserede analyseapparat kan der formuleres en r\u00e6kke anbefalinger til det forebyggende arbejde:<\/p>\n\n\n\n

          \n
        • Skift sprog. <\/strong>Erstat moraliserende formuleringer (“det m\u00e5 man ikke”) med analytiske (“hvilken undskyldning brugte din hjerne lige der?”, “hvad var det for en mavefornemmelse, der ringede?”). Det \u00e5bner for refleksion frem for forsvar \u2014 og tr\u00e6ner samtidig den unges refleksivitet og sensitivitet (T\u00f8nnesvang, 2012).<\/li>\n\n\n\n
        • Arbejd med teknikkerne, ikke handlingerne. <\/strong>N\u00e5r unge l\u00e6rer at genkende neutraliseringsteknikker (Sykes & Matza, 1957), f\u00e5r de et redskab, der kan bruges p\u00e5 tv\u00e6rs af situationer \u2014 i stedet for en regel, der kun g\u00e6lder for \u00e9n.<\/li>\n\n\n\n
        • Spr\u00e6ng boblen \u00e9t menneske ad gangen. <\/strong>Pluralistisk ignorance kollapser, s\u00e5 snart \u00e9n siger fra (Hendricks, 2016). Klassens “normbrydere” er ikke problemer \u2014 de er ressourcer, der leverer den manglende psykologiske ilt til de andres politisk-etiske tilv\u00e6relseskompetence (T\u00f8nnesvang, 2012).<\/li>\n\n\n\n
        • Adress\u00e9r selvforr\u00e6deriet, ikke kun handlingen. <\/strong>Det interessante \u00f8jeblik for samtalen er ikke selve den grimme kommentar, men sekundet f\u00f8r (Arbinger Institute, 2002). Det er der, den unge har en valgmulighed \u2014 og det er der, sensitiviteten taler.<\/li>\n\n\n\n
        • S\u00f8rg for, at milj\u00f8et leverer ilt. <\/strong>T\u00f8nnesvangs (2012) pointe er, at dannelse ikke kan skubbes ind i den unge udefra. Den m\u00e5 vokse indefra i et milj\u00f8, der ser den unge, lader hende h\u00f8re til, tilbyder forbilleder og giver plads til hendes selvrealisering. Det g\u00e6lder i klassen og i for\u00e6ldresamarbejdet. En ung, der ikke f\u00e5r denne ilt andetsteds, vil s\u00f8ge den d\u00e9r, hvor algoritmen tilbyder den \u2014 og det er sj\u00e6ldent et godt sted.<\/li>\n\n\n\n
        • Tag teknologien alvorligt. <\/strong>Det er ikke karaktersvigt, n\u00e5r en 13-\u00e5rig ikke kan l\u00e6gge mobilen \u2014 det er biologi, der m\u00f8der et adf\u00e6rdsdesign p\u00e5 milliarder af dollars. Den anerkendelse skal v\u00e6re p\u00e5 plads, f\u00f8r samtalen overhovedet kan begynde (Hendricks & Mehlsen, 2018).<\/li>\n\n\n\n
        • T\u00e6nk i niveauer, ikke i endepunkter. <\/strong>Kvalificeret selvbestemmelse er ikke et m\u00e5l, man krydser over \u00e9n gang for alle (T\u00f8nnesvang, 2012). En 11-\u00e5rig skal ikke have samme refleksivitet som en 17-\u00e5rig. Forventningerne m\u00e5 kalibreres til niveauet \u2014 og det fagprofessionelle blik m\u00e5 stille sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvad er det n\u00e6ste skridt, denne unge realistisk kan tage?<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

          8. Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

          Digital dannelse og kvalificerede valg p\u00e5 nettet er ikke at v\u00e6re kedelig, hellig eller ukritisk regelf\u00f8lgende. Det er at have magten over sig selv og tr\u00e6ffe egne kvalificerede valg. N\u00e5r unge forst\u00e5r, hvordan neutraliseringsteknikkerne fungerer, kan de gennemskue deres egne undskyldninger, f\u00f8r de trykker send. N\u00e5r de forst\u00e5r Arbingers boks-begreb, kan de m\u00e6rke, hvorn\u00e5r de er ved at reducere et menneske til et objekt eller en ting. N\u00e5r de forst\u00e5r pluralistisk ignorance, kan de turde v\u00e6re det ene menneske, der bryder boblen. Og n\u00e5r de i takt med alder og udvikling ud defire tilv\u00e6relseskompetencer, kan de st\u00e5 i deres digitale liv som kvalificeret selvbestemmende<\/em> personer (T\u00f8nnesvang, 2012). Det betyder, at de b\u00e5de ved noget, kan noget, m\u00e6rker noget og v\u00e6lger noget \u2014 og at de g\u00f8r det kvalificeret og i forpligtet sameksistens med andre.<\/p>\n\n\n\n

          For os, der st\u00e5r p\u00e5 den anden side af bordet som fagprofessionelle, handler det om at tilbyde det sprog og at s\u00f8rge for, at milj\u00f8et leverer den n\u00f8dvendige ilt. Ikke pegefingre, ikke moralsk overlegenhed, ikke nostalgi over en analog tid, der alligevel ikke kommer igen. Bare et anst\u00e6ndigt arbejdsredskab, et dannelsesgrundlag, og en tro p\u00e5, at de unge \u2014 n\u00e5r de f\u00f8rst f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 mekanismerne og m\u00e6rker sig selv tilstr\u00e6kkeligt set \u2014 selv kan finde ud af resten.<\/p>\n\n\n\n

          Referencer<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

          Arbinger Institute. (2002). Leadership and self-deception: Getting out of the box. Berrett-Koehler Publishers.<\/p>\n\n\n\n

          Arbinger Institute. (2006). The anatomy of peace: Resolving the heart of conflict. Berrett-Koehler Publishers.<\/p>\n\n\n\n

          Arbinger Institute. (2016). The outward mindset: Seeing beyond ourselves. Berrett-Koehler Publishers.<\/p>\n\n\n\n

          Hauge, R. (2001). Kriminalitetens \u00e5rsaker: Utsnitt av kriminologiens historie (2. udg.). Universitetsforlaget.<\/p>\n\n\n\n

          Hendricks, V. F. (2016). Spr\u00e6ng boblen: S\u00e5dan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden. Informations Forlag.<\/p>\n\n\n\n

          Hendricks, V. F., & Mehlsen, C. (2018). Hvordan bliver vi digitalt dannede? Informations Forlag.<\/p>\n\n\n\n

          Suler, J. (2004). The online disinhibition effect. CyberPsychology & Behavior, 7(3), 321\u2013326. https:\/\/doi.org\/10.1089\/1094931041291295<\/p>\n\n\n\n

          Sundhedsstyrelsen. (2024). Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, f\u00e6llesskaber og stress blandt unge. Sundhedsstyrelsen.<\/p>\n\n\n\n

          Sykes, G. M., & Matza, D. (1957). Techniques of neutralization: A theory of delinquency. American Sociological Review, 22(6), 664\u2013670. https:\/\/doi.org\/10.2307\/2089195<\/p>\n\n\n\n

          T\u00f8nnesvang, J. (2002). Selvet i p\u00e6dagogikken: Selvpsykologiens bidrag til en moderne dannelsesp\u00e6dagogik. Klim.<\/p>\n\n\n\n

          T\u00f8nnesvang, J. (2012). Grundlaget for en p\u00e6dagogisk dannelsest\u00e6nkning: Kvadrantlogik, vitaliseringsmilj\u00f8 og kvalificeret selvbestemmelse. I J. T\u00f8nnesvang & M. S. Ovesen (red.), Psykologisk ilt i p\u00e6dagogisk og organisatorisk arbejde (s. 25\u201378). Klim.<\/p>\n\n\n\n

          T\u00f8nnesvang, J., & Hedegaard, N. B. (2012). Kvalificeret selvbestemmelse: En introduktion og vejledning. Klim.<\/p>\n\n\n\n

          T\u00f8nnesvang, J., & Ovesen, M. S. (red.). (2015). Psykologisk ilt i p\u00e6dagogisk og organisatorisk arbejde. Klim.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          Mindset, neutralisering og kvalificeret selvbestemmelse som arbejdsredskaber i det kriminalpr\u00e6ventive arbejde M\u00e5lgruppeL\u00e6rere, undervisere, p\u00e6dagoger, socialr\u00e5dgivere og andre fagprofessionelle, der arbejder med b\u00f8rn og unges digitale praksis. Form\u00e5lAt tilbyde et teoretisk funderet, men praksisanvendeligt sprog om de psykologiske, moralske og dannelsesm\u00e6ssige mekanismer, der g\u00f8r, at velfungerende unge g\u00f8r grimme ting online \u2014 og hvad fagprofessionelle kan […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[36],"tags":[],"class_list":["post-158","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-digital-risikoadfaerd"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/158","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=158"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/158\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":159,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/158\/revisions\/159"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=158"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=158"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=158"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}