B\u00f8rn og unge vokser i dag op i et landskab, hvor online f\u00e6llesskaber ikke blot supplerer, men ofte overg\u00e5r skolens og hjemmets indflydelse p\u00e5 deres sociale identitet. Det, de m\u00f8der p\u00e5 deres sk\u00e6rme, er ikke kun underholdning, men ogs\u00e5 fort\u00e6llinger, f\u00f8lelser og f\u00e6llesskaber, der former deres verdensbillede. I Hutchinson et al.s (2025) rapport I\u2019m Not Super Familiar with Children\u2019s Ecosystems Online bliver det tydeligt, hvordan s\u00e6rligt manosf\u00e6riske milj\u00f8er \u2013 alts\u00e5 antifeministiske og maskulint ladede onlinef\u00e6llesskaber \u2013 fungerer som en bl\u00f8d indgang til radikaliserede ideologier. Det er ikke n\u00f8dvendigvis vold, der m\u00f8der b\u00f8rnene f\u00f8rst. Det er memes. Det er TikToks. Det er en influencer, der siger noget, der virker sejt. Og s\u00e5 er de i gang.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r b\u00f8rn begynder at engagere sig i s\u00e5danne f\u00e6llesskaber, er det sj\u00e6ldent som et bevidst valg om at blive ekstreme. Det starter som en overgang, n\u00e6sten um\u00e6rkelig, hvor gamle normer suspenderes, og nye sociale koder pr\u00f8ves af. Antropologen Victor Turner (1969) beskrev netop dette som liminalitet \u2013 en mellemtilstand, hvor identitet g\u00f8res flydende. I rapporten beskrives, hvordan online spil, YouTube og sociale medier bliver disse overgangsrum, hvor det at tr\u00e6de ind i et manosf\u00e6risk f\u00e6llesskab f\u00f8les som at finde noget \u00e6gte. Noget, der forklarer den usynlige uro. Noget, der placerer \u00e9n i en gruppe.<\/p>\n\n\n\n
Det er i denne s\u00f8gen efter tilh\u00f8rsforhold, at manosf\u00e6ren tilbyder sine mest tillokkende gaver. Her er der status at hente for dem, der afviser feminisme. Der er humor og f\u00e6llesskab, der er insider-jokes og gruppemark\u00f8rer. Det minder om det, Henri Tajfel og John Turner (1979) kaldte social identitet: behovet for at h\u00f8re til og for at vide, hvem \u201cvi\u201d er \u2013 og hvem \u201cde andre\u201d er. Hutchinson et al. (2025) dokumenterer, hvordan disse f\u00e6llesskaber inviterer b\u00f8rn til at positionere sig som \u201crigtige m\u00e6nd\u201d, i mods\u00e6tning til kvinder, feminister og s\u00e5kaldt svage drenge. Det giver en letforst\u00e5elig struktur, hvor man kan f\u00f8le sig st\u00e6rk, bare ved at tage afstand.<\/p>\n\n\n\n
Her tr\u00e6der figurer som Andrew Tate ind p\u00e5 scenen \u2013 ikke med vrede r\u00e5b, men med karisma, selvtillid og en fort\u00e6lling, der er nem at spejle sig i. I rapporten bruges Tate som eksempel p\u00e5 den influencer, der form\u00e5r at pr\u00e6sentere antifeministiske og radikale ideer i et sprog og en \u00e6stetik, der appellerer direkte til drenge, der f\u00f8ler sig oversete, usikre eller vrede. Det, han tilbyder, er ikke kun en holdning \u2013 det er en historie. En fort\u00e6lling om kamp, tab og genrejsning. Og som Jerome Bruner (1991) har vist, organiserer vi mennesker vores forst\u00e5else af verden gennem netop s\u00e5danne narrativer. N\u00e5r Tate taler om kvinders rolle, om m\u00e6nds ret og om den forr\u00e5dte generation af unge m\u00e6nd, bliver han en karakter i en fort\u00e6lling, som drenge ikke kun kan forst\u00e5, men f\u00f8le sig som en del af.<\/p>\n\n\n\n
Det, Tate og manosf\u00e6ren g\u00f8r effektivt, er at aktivere f\u00f8lelser. Det er ikke f\u00f8rst og fremmest via logiske argumenter, at b\u00f8rn bliver fastholdt i de her f\u00e6llesskaber, men via affekt. Hutchinson et al. (2025) peger p\u00e5, hvordan f\u00f8lelser som vrede, skam og forurettelse spiller en afg\u00f8rende rolle. F\u00f8lelser, der hurtigt kan vendes mod et f\u00e6lles fjendebillede. N\u00e5r feminisme fremstilles som \u00e5rsag til personlig og samfundsm\u00e6ssig forfald, aktiveres det, Mary Douglas (1966) beskrev som kulturelle forestillinger om renhed og forurening. Feminisme bliver forureningen. Manosf\u00e6ren den rensende modmagt. Og for en dreng, der oplever at st\u00e5 udenfor, kan det v\u00e6re nok. Nok til at han f\u00f8ler, han h\u00f8rer til.<\/p>\n\n\n\n
Over tid bliver det, der f\u00f8rst var en fort\u00e6lling eller en f\u00f8lelse, til noget mere stabilt. Noget kropsligt. Noget, man ikke l\u00e6ngere overvejer \u2013 man er det bare. Pierre Bourdieu (1991) ville kalde det habitus: en indlejret m\u00e5de at v\u00e6re i verden p\u00e5, som formes af de sociale rum, man indg\u00e5r i. I manosf\u00e6ren tilegner b\u00f8rn sig \u2013 gennem memes, chats og likes \u2013 en digital habitus, hvor det f\u00f8les naturligt at latterligg\u00f8re ligestilling, mods\u00e6tte sig diversitet og s\u00f8ge f\u00e6llesskab i k\u00f8nspolariserende sprogbrug. If\u00f8lge Hutchinson et al. (2025) handler det ikke kun om, hvad b\u00f8rn siger, men hvordan de f\u00f8ler, t\u00e6nker og agerer i et felt, hvor antifeminisme bel\u00f8nnes med anerkendelse og status.<\/p>\n\n\n\n
Set i en kriminalitetsforebyggende kontekst er dette et kald til handling. For radikalisering starter ikke med en erkl\u00e6ret ekstremisme. Den starter i det sm\u00e5. Med f\u00f8lelser, der ikke f\u00e5r sprog. Med frustration, der ikke m\u00f8des. Med f\u00e6llesskaber, der ikke findes i virkeligheden, men tr\u00e6kker deres medlemmer l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i digitale skygger. Hutchinson et al. (2025) minder os om, at forebyggelse ikke kun handler om at reagere p\u00e5 det synlige had. Det handler om at forst\u00e5 og arbejde med de fort\u00e6llinger, f\u00f8lelser og f\u00e6llesskaber, der g\u00f8r det muligt.<\/p>\n\n\n\n
For professionelle, der arbejder i skolen eller p\u00e5 ungdomsuddannelserne, betyder det at v\u00e6re v\u00e5gne for de sm\u00e5 forskydninger. At lytte til, hvordan elever taler om k\u00f8n, om retf\u00e6rdighed, om \u201crigtige m\u00e6nd\u201d. At give plads til nye former for f\u00e6llesskab, hvor man kan f\u00f8le sig st\u00e6rk uden at skulle nedg\u00f8re andre. Og at arbejde med de digitale rum, ikke som separate fra undervisningen, men som en del af det landskab, vi er med til at kortl\u00e6gge og navigere sammen med eleverne.<\/p>\n\n\n\n
Konklusion<\/strong><\/p>\n\n\n\n Misogynistiske fort\u00e6llinger i manosf\u00e6ren fungerer ikke blot som ideologisk p\u00e5virkning, men som f\u00f8lelsesladede overgangsrum, hvor b\u00f8rn og unge tilbydes nye identiteter, f\u00e6llesskaber og forklaringer p\u00e5 deres oplevede utilstr\u00e6kkelighed. Hutchinson et al.s (2025) analyse viser med skr\u00e6mmende klarhed, hvordan figurer som Andrew Tate s\u00e6tter ansigt og rytme p\u00e5 disse narrativer \u2013 ikke som radikale ekstremister i traditionel forstand, men som charmerende, karismatiske formidlere af en fort\u00e6lling, der f\u00f8les rigtig for dem, der allerede st\u00e5r p\u00e5 kanten.<\/p>\n\n\n\n I en skole- og ungdomsuddannelseskontekst bliver opgaven derfor ikke kun at beskytte mod ekstreme holdninger, men at forst\u00e5 og reagere p\u00e5 de affektive og kulturelle bev\u00e6gelser, der g\u00f8r dem tiltr\u00e6kkende. Forebyggelse begynder ikke ved gr\u00e6nsen til det farlige, men langt tidligere \u2013 d\u00e9r hvor b\u00f8rnene begynder at f\u00f8le sig set, forst\u00e5et og styrkede af de forkerte fort\u00e6llinger. Som undervisere og fagpersoner m\u00e5 man derfor v\u00e6re nysgerrige p\u00e5 det, der f\u00f8les st\u00e6rkt, f\u00f8r det bliver farligt.<\/p>\n\n\n\n Referencer (APA 7)<\/strong><\/p>\n\n\n\n Bourdieu, P. (1991). Language and symbolic power (J. B. Thompson, Ed.). Cambridge: Polity Press.<\/p>\n\n\n\n Bruner, J. (1991). The narrative construction of reality. Critical Inquiry, 18(1), 1\u201321. https:\/\/doi.org\/10.1086\/448619<\/p>\n\n\n\n Douglas, M. (1966). Purity and danger: An analysis of concepts of pollution and taboo. London: Routledge.<\/p>\n\n\n\n Hutchinson, E., Helmus, L. M., & Frankfurter, L. (2025). I\u2019m not super familiar with children\u2019s ecosystems online: How extremist content appeals to children and what we can do about it. Volume XIX, Issue 1. Polarization and Extremism Research and Innovation Lab (PERIL).<\/p>\n\n\n\n Tajfel, H., & Turner, J. C. (1979). An integrative theory of intergroup conflict. I W. G. Austin & S. Worchel (Eds.), The social psychology of intergroup relations (s. 33\u201347). Monterey, CA: Brooks\/Cole.<\/p>\n\n\n\n Turner, V. (1969). The ritual process: Structure and anti-structure. Chicago: Aldine Publishing.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" B\u00f8rn og unge vokser i dag op i et landskab, hvor online f\u00e6llesskaber ikke blot supplerer, men ofte overg\u00e5r skolens og hjemmets indflydelse p\u00e5 deres sociale identitet. Det, de m\u00f8der p\u00e5 deres sk\u00e6rme, er ikke kun underholdning, men ogs\u00e5 fort\u00e6llinger, f\u00f8lelser og f\u00e6llesskaber, der former deres verdensbillede. I Hutchinson et al.s (2025) rapport I\u2019m Not […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[8,25],"tags":[],"class_list":["post-112","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-et-blik-paa-ekstremisme","category-incels"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/112","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=112"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/112\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":113,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/112\/revisions\/113"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=112"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=112"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--detekstremistiskesofahjrne-ixc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=112"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}